'Snydepelsen' tager den på rutinen

Klar til kamp: Karensmindes keeper glæder sig helt vildt til kvartfinalen

Nicolai 'Snydepelsen' Mouritsen er klar til at snuppe et par straffespark igen, hvis det bliver nødvendigt. (Foto: Henrik Schou)
Nicolai 'Snydepelsen' Mouritsen er klar til at snuppe et par straffespark igen, hvis det bliver nødvendigt. (Foto: Henrik Schou)

Mandag 4. april kl. 11 spilles den første kvartfinale, når Karensmindeskolen tager imod Kragelundskolen. I Karensmindes mål står Nicolai Mouritsen, der havde afgørende betydning i kredsfinalen.

Nicolai Mouritsen reddede nemlig det afgørende straffespark hele to gange. Modstanderholdet fik omspark, fordi Nicolai gik for tidligt. Derfor fik han tilnavnet 'Snydepelsen'. Han snuppede dog også det andet spark og sendte sit hold videre til kvartfinalen. Nu venter netop kvartfinalen lige om hjørnet.  

- Jeg glæder mig helt vildt. Det er en meget stor kamp, som vi står overfor. Det bliver jo ikke meget større, lyder det begejstret fra 'Snydepelsen', da Ekstra Bladet Skolefodbold fanger ham over telefonen.

Se også: TV: 'Snydepelsen' og de 18+1 straffespark

Solid opbakning
Karensmindeskolen havde hjemmebane i kredsfinalen. Den fordel har de endnu en gang i kvartfinalen. Det er tydeligt at mærke på skolen, at der er noget under opsejling.

- Man kan godt mærke, at kampen nærmer sig, fortæller 'Snydepelsen'.

Se også: Gyser afslutning med omspark

- Der hænger plakater overalt på skolen. De er klar til at hjælpe os på samme måde, som de gjorde i kredsfinalen, fortsætter Nicolai.

Karensminde-holdet havde stor opbakning på lægterne i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)
Karensminde-holdet havde stor opbakning på lægterne i kredsfinalen. (Foto: Henrik Schou)

Prøver at bevare roen
Karensminde-holdet har ikke været i kamp siden november. Men de har spillet for deres klubhold Støvring IF, hvor mange af spillerne befinder sig.

- Vi prøver at behandle det som en helt normal kamp. Vi har spillet en slags træningskamp, men ellers har vi ikke gjort noget særligt.

Se også: TV: 'Snydepelsen' og de 18+1 straffespark

- Jeg har selvfølgelig trænet lidt straffespark, fordi drengene joker med mit øgenavn. Men ellers har jeg heller ikke gjort noget bestemt, lyder det fra den unge keeper.

'Snydepelsen' er klar på en eventuel straffesparks-afgørelse. (Foto: Henrik Schou)
'Snydepelsen' er klar på en eventuel straffesparks-afgørelse. (Foto: Henrik Schou)

Optimismen blomstrer
Selvom Nicolai er ydmyg omkring holdets videre færd, er det tydeligt at høre, at han håber på avancement.

- Vi skal ud og vinde den kamp. Vi tror på det. Vi har haft et par skader, men vi håber på, at alle er klar til start på mandag. For så kan vi vinde, lød det optimistisk fra den dygtige keeper.

Det bliver spændende at se, om 'Snydepelsen' igen får afgørende betydning i kvartfinalen. Følg med her på siden og få svaret.

1 af 2 'Snydepelsen' glæder sig som et lille barn til kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Nicolai 'Snydepelsen' Mouritsen er klar til at snuppe et par straffespark igen, hvis det bliver nødvendigt. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere