I denne uge har vi fundet de fire finalister, der skal kæmpe om guldet på TRE-FOR Park torsdag 28. april. Frederiksborg Byskole og Borupgårdskolen skal repræsentere øst, mens Ungdomsskolen Ry og Karensmindeskolen har kvalificeret sig fra vest.
Styr på farverne
Vi har tidligere skrevet, at øst skal spille i sort og vest skal spille i hvidt. Det er dog ændret, så spillerne skal iføre sig landholdstrøjer. Derfor skal øst spille i rødt og vest i hvidt. Det betyder altså, at Frederiksborg Byskole og Borupgårdskolen skal trække røde trøjer over hovedet, mens Ungdomsskolen Ry og Karensmindeskolen skal iføre sig hvide trøjer.
Følg med her på siden for optakt og fuld dækning af finalerne.