Bendtners baghave

Brormand på visit: Korsvejens Skole har endnu en Bendtner på skolen

Vild jubel efter afgørelsen på straffe hos drengene. (Foto: Henrik Schou)
Vild jubel efter afgørelsen på straffe hos drengene. (Foto: Henrik Schou)

Sikke en dramatisk formiddag på Amager. 19 mål og så endda med Bendtner på sidelinjen.

Nicklas Bendtners skole tog i mod Filipskolen hos pigerne og Nordregårdsskolen hos drengene. Ingen af holdene har en ny Bendtner på vej, score kan de ikke ret godt i hvert fald.

Så Korsvejens Skole røg efter 2-2 og 1-1 ud i afgørelser på straffe hos både piger og drenge. Begge gange med sejr.

LÆS OGSÅ: Tøsedrama på Amager

Med vilje i siden
Tøserne havde langt flere smil end afleveringer til medspillerne. Og kun få kendte til offside. Men de hyggede sig. Lige ind til der stod straffe på menuen, så kom der skrig og skrål på den gamle travbane på Amager. Korsvejens Skole kom foran med 2-0, men udeholdet fik udlignet.

Louise Sander røg ind på mål hos hjemmeholdet og reddede to forsøg. Til sidst stod hun selv med den bold, der kunne afgøre det hele. Alt lå på hende.

– Jeg tænkte bare, nu skal den altså ind. Jeg skød med vilje ude i siden, og så var der mål, fortæller hun om de nervepirrende sekunder, før jublen brød løs over 6-3 sejren, og bunkejubel blev en realitet.

Se galleri HER - drenge

Se galleri her - piger

Bendtner junior
Lige efter det drama kom drengene i kamp. De kom foran, men fik ikke lukket kampen. Så Nordregårdsskolen udlignede fortjent.

Ved dommerens sidste fløjt var der ikke scoret mere, så drengene måtte også til pletten.

De medlevende tilskuere fik fuld valuta for pegene og selvfølgelig masser af mål.

Sidste og afgørende spark blev sat ind af 14-årige Markus Giessing fra B1908, der tog det store pres med et smil.

– Jeg elsker sådan nogle kampe her. Det er jo altid spændende, når kampene er tætte og holdene næsten lige gode, fortæller matchvinderen med jublende holdkammerater i haserne.

De spændende kampe blev overværet af en af skolens vikarer, som bærer efternavnet Bendtner. Jannick er lillebror til ham fra landsholdet og har som sin bror gået på Korsvejens Skole.

Nu er ringens sluttet, han er tilbage ved rødderne.

– Jannick er en super sød fyr. Men han er nok lidt træt af altid at høre om sin storebror, slutter Markus.

Lærervikaren har ikke selv spillet for skolen:

– Det lod jeg min bror om, siger han til Ekstra Bladet.

Bliv fan på Facebook

FÅ SVAR PÅ ALT HER