Afrikanske Dame'r bag sejren

Tre drenge ala Dame N'Doye sejrede med Ålhom-holdet

Topcorer Joussof peger på sine afrikanske oplæggere. (foto: Jørgen Jakobi)
Topcorer Joussof peger på sine afrikanske oplæggere. (foto: Jørgen Jakobi)

Forleden var Dame N´Doye helten bag FCK's succes-kamp i Athen. Da Ålholm Skole og Bording Friskole mødtes, var det tre afrikanere, der stod bag Ålholm Skoles sejr over Bording Friskole.

På en elendig knoldet bane i Valby Idrætspark spillede de to hold. Ingen af holdene lod sig gå på af de dårlige baneforhold og formåede at få en velspillet kamp ud af seancen.

Ålholm havde medbragt en lille trofast skare tilhængere, der i den grad støttede holdet med kampråb ,sang og opmuntrende bemærkninger.

Bedst fra start
Det var da også Ålholm, der kom bedst fra start, da lynhurtige Joussof Maarout efter blot 4 minutter, efter et godt oplæg fra Abdulkadir Abdullahl, sparkede bolden forbi en ellers meget velspillende keeper fra Bording Friskole, Mads Marker. Resten af halvlegen blev en kamp på midtbanen med et par gode chancer til begge hold, men forsvarspillet var i 1. halvleg generelt bedre end angrebsspilet, og derfor var stillingen stadig 1-0 til hjemmeholdet ved pausen.

Ålholms træner Jakob opmuntrede sine spillere i pausen: 'Det er godt nok drenge. Vi er oppe mod et godt hold', sagde han. Det var hans drenge nu ikke helt enige med ham i, og de lovede at bevise, at de var bedre end modstanderne i 2. halvleg.

Spændingen holdt sig til et kvarter ind i 2. halvleg , da Joussof scorede sit andet mål, igen med afrikansk assistance og supporterne var helt oppe i skyerne af glæde.

Men pludselig fik den velkendte floskel om, at 2-0 er en farlig føring , nyt liv.

Der blev dømt frispark til Bording Friskole 28 meter fra målet, og straks kaldte Bordings lærer William Kaas frem til bolden . 'Spark den nu ind', lød beskeden.

Men hjemmeholdet havde Joussof oppe foran, og han havde sine afrikanske kreatører bag sig, og kun to minutter efter reduceringen var topscorer Joussof på pletten med sit tredje mål, og hattricket blev fuldendt. Det tog stort set modet fra Bording Friskole, og resten af kampen blev præget af tilfældige chancer til begge hold, men det var afrikanske Kamal Hassan , der lukkede målfesten med et mål til 4-1 til slutresultatet til vinderne fra Ålholm skole.