Listige Larsen

Nederlag til landsholdsspiller: Kristian Larsen har spillet fem landskampe, skolefodbold er det slut med

Kristian Larsen fra Brøndby i aktion. (Foto: Henrik Schou)
Kristian Larsen fra Brøndby i aktion. (Foto: Henrik Schou)

– Han minder om Nicolai Boilesen.

Sådan siger U16 og 17 - landstræner Thomas Frank om Kristian Larsen. Han sammenligner Brøndbyspilleren med landsholdets nye komet, der også startede på Vestegnen, før han kom til Ajax og blev fast mand som 18-årig. 54 landskampe er det blevet til for Nicolai, de 52 på diverse ungdomslandshold siden 2007.

Kristian Larsen har optrådt fem gange i rødt og hvidt. Men han har appetit på mere.

Se KÆMPE galleri HER

Stærkt venstreben
I følge landstræneren ser det også godt ud:

– Han indeholder meget af det, vi gerne vil have af vores spillere. Vi bruger ham som venstre back, men han kan spille flere pladser. Han bliver ikke stresset og har god tid, og så laver han nogle kanon indlæg fra baglinjen med sit super venstre ben.

Kristian er naturligt stolt over at blive sammenlignet med den store stjerne:

– Han har jo opnået det, jeg også gerne vil. Men jeg tager det bare stille og roligt, nu skal 9. klasse lige gøres færdig. Min kontrakt med Brøndby udløber næste sommer, hvor jeg håber at kunne fortsætte på gymnasiet derude.

Se fakta fra kampen her

Ind over midten
For Søagerskolen i Smørum spillede Larsen på midtbanen, hvor han tiltrak sig tre-fire spillere fra Boesagerskolen konstant. De var som bier om blomsterne med det samme.

– De kender mig jo alle sammen. De havde aftalt, at jeg ikke måtte få lov at skyde, siger Larsen, der dog under kampen fik vist prøver på sit talent. Han er snu og erfaren, men han kan ikke løfte det hele alene.

Det ligger i tidens trend at arbejde ind over midten, og det forsøgte Søagerskolen. Men alt for ofte havde Larsen ikke folk at spille, når han havde se huller, de andre endnu ikke havde opdaget.

Snart skal Larsen kæmpe om en plads på U-17 holdet til de vigtige EM-kvalifikationskampe mod Italien, Østrig og Cypern i oktober. Men skolefodbold er det slut med, 2-1-nederlaget blev sidste kamp for listige Larsen. ?

SE HELE HISTORIEN I EKSTRA BLADET LØRDAG !

Alle svar om skolefodbold er HER

Bliv fan på Facebook