Blev søsyge på færgetur

I modvind: Næsten halvdelen af holdet måtte tage brækposer i brug

Bagsværd-tøserne havde haft en hård tur til Bornholm. Men de kæmpede det bedste, de havde lært. (Foto: Mogens Dam)
Bagsværd-tøserne havde haft en hård tur til Bornholm. Men de kæmpede det bedste, de havde lært. (Foto: Mogens Dam)

Bagsværd Skole havde op til kampen mod Nexø Skole fra Bornholm valgt at gribe forberedelserne an på en meget professionel måde.

Se også: Bagsværd besøgte Bornholm

Nemlig ved at rejse til solskinsøen dagen inden. Mandag med kick-off tirsdag 10.00.

Vild sejltur
Det viste sig også at være en god idé af en ganske særlig årsag: vejret. Det meget lunefulde efterårsvejr havde til rejsen valgt give pigerne en oplevelse af de mindre interessante med cirka 17 sekundmeter samt bølger på omkring tre meters højde.

At krydse Østersøen blev algtså en blandet fornøjelse i det vilde vejr.

Syv af pigerne blev søsyge, og fem af dem måtte tage brækposer i brug undervejs. Det var derfor nogle trætte og lidt sløje spillere, der ankom til Nexø Skole mandag ved middagstid.

Se også: Galleri: Nexø Skole - Bagsværd Skole

Pigerne var meget glade for, at kampen ikke skulle afvikles samme dag.

De frygtede allerede lidt hjemturen:

Blæser det lige så meget, når vi skal hjem?

En Bagsværd-pige efter turen med færgen

Mandag aften havde været ude og få pizza i Nexø. Der havde de fået et godt råd fra en ansat:

- I skal bare sidde sidelæns på færgen. Det hjælper, lød det.

Fælles morgenmad
Tirsdag morgen lidt før kl. 8.00 mødtes piger samt ledere fra begge skoler til fælles morgenmad.

Se også: Sendte modstander retur til Sjælland

Det var en flok trætte piger, der var samlet. Søvnen var gemte sig stadig øjenkrogene, og der blev gabt på livet løs. Mest hos Bagsværd, der stadig var lidt mærkede efter rejsen dagen forinden. Og så også af en nat på liggeunderlag på Nexø Skole.

Humøret og støjniveauet steg dog i takt med, at morgenmaden gled ned, og en lille time før kickoff var der højt humør hos alle spillerne. De hyggede sig til ved det flotte morgenbord.

Sådan var det også kl. 10.00, da kampen blev sparket i gang. Bagsværd kom dog hurtigt i endnu en omgang modvind og tabte til de stærke Nexø-tøser med 7-0.

De blev sendt sidelæns ud af banen mod overmagten. Den bevægelse kan de så passende holde til hjemturen.

Se også: Sådan gik finalerne i 2014

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere