Bud på pige-kredsfinale i øst

Gode lektier: Lidt sjov historie-undervisning om Bornholm

Aja er igen igen igen en profil hos Nexø-holdet. (Foto: Henrik Schou)
Aja er igen igen igen en profil hos Nexø-holdet. (Foto: Henrik Schou)

København har gennem tiderne været udsat for mange angreb. Under Grevens fejde i 1535 holdt københavnerne stand overfor angrebet. De gjorde de også, da svenskerne i 1658-60 forsøgte at indtage København og dermed hele Danmark.

Bornholm, Bornholm, Bornholm
Trods københavnernes tapre modstand mistede de lidt i 1660. Blandt andet Skåne, men Bornholm beholdt de.

Og netop Bornholm har de to seneste år haft held - og dygtighed - med at indtage københavn i Ekstra Bladet Skolefodbold. Det er Nexø Skoles pigehold, der ikke har været til at stoppe.

Se også: Klapper på klippe-øen

For to år siden - i turneringen 2011/2012 - fejede Nexø-tøserne al modstand til side i det østlige Danmark og måtte først tage til takke med et nederlag i finalen mod Janne Brouer og Kolind Centralskole.

Se også: Bornholm samler penge ind til Parken

Sidste år tromlede Nexø i kredsfinalen henover Søndermarksskolen og sikrede sig adgang til slutspillet. De røg dog ud i foråret til Skolen på Herredsåsen. Men i år er de lyserødt klædte bornholmer-tøser på vej igen. Med et nyt angreb på København og resten af Danmark. De vil i finalen igen.

I næste runde d. 5. november tager de hjemme imod Bagsværd Skole. De københavnske piger skal til klippeøen for at kæmpe på skolens vegne. Det sker på det berygtede Nexø Stadion, hvor det sidste mål mod Nexø blev lukket ind 31. oktober 2011. Altså godt og vel to år siden. Skræmmende.

Det bliver spændende
Det bliver ikke nogen nem opgave for Bagsværd, som med en super fight i sidste runde sendte Ordrup Skole ud med 2-0.

Se også: De lyserøde bold-darlings

På Bornholm møder de navne som Alberte Bech, Caroline Jacobsen, Frida Kæmpe, Lærke Hansen og ikke mindt Aja Skafte, der har været med siden 2010. Der er altså et par finale-tøser iblandt.

Se også: Nix Nexø

De spiller om en plads i 6. runde. Derefter venter kredsfinalen, hvis Nexø eller Bagsværd kommer så langt. Lige nu ligner pigerne fra Johannesskolen en modstander til den tid. De har indtil nu vist formidabel styrke i alle deres kampe.

Hård modstander venter
31-8 hedder deres målscore. Holdets suveræne topscorer hedder Agnes Højbye, som med 20 mål byder sig til på topscorerlisten.

Se også: Find svar på alt her

Holdet består derudover af masser af gode boldspillere, der forstår holdspillet. Så er der også den store profil Vera Cancel, som udover klaverspillet også mestrer mange tangenter på fodboldbanen, hvor hun i fritiden slår sine folder på FB's U18-hold.

Det ligner en rigtig hård kamp om den københavnske pigetrone i år. Du kan følge slagens gang her på sitet.

Se også: Sådan finder du historier om din skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere