TV: Fodbold-erobrerne fra Nexø

Stormer afsted: Klippe-øens boldpiger har københavnerne svært ved at stoppe

Fem af de gode fodbold-eroberede. Fra venstre: Sara Kofod, Thea Møller, Amalie Stoltz, Netallie Fulgsbjerg og Laura Elleby. (Foto: Steen Madsen)
Fem af de gode fodbold-eroberede. Fra venstre: Sara Kofod, Thea Møller, Amalie Stoltz, Netallie Fulgsbjerg og Laura Elleby. (Foto: Steen Madsen)

Martin Andersen fra Nexø skrev i 1906 Pelle Erobreren, og 1987 sendte Bille august den ud som film.

Næste kapitel om erobreren fra Bornholm er ved at blive skrevet nu.

Klarer det bare godt
I stedet for en dreng ved navn Pelle er det i stedet en flok særdeles dygtige fodboldpiger.

Se også: ZOOM: Brøndbyøster Skole - Nexø Skole

8. september 2011 startede Thomas Frandsen og Therese Olsen sammen med et hold friske piger fra Nexø Skole deres fodbold-erobringstogt mod den københavnske hovedstad.

Mandag kan de med en sejr vinde kredsen Storkøbenhavn på pigesiden for tredje år i træk. Hvor det i øvrigt også er blevet til en finale i 2012 og en semifinale i 2013. Imponerende. I år viser de samme klasse.

De har indtil nu behandlet de københavnske hold som kegler, man væltede omkuld, fordi de stod i vejen.

Endnu er det dog ikke lykkedes dem af vinde guldet, den store finale, som de i den grad tørster efter.

Men i år virker de bedre end nogensinde.

En skræmmende hjemmebane
Masser af profiler, godt sammenhold , super sammenspil, masser af rutine - suppleret med to dygtige trænere på sidelinjen. Det er de ingredienser, der skal bringe dem helt til tops i år.

Deres modstandere i kredsfinalen skal vist være glade for, at kampen ikke skal spilles på Nexø Stadion, hvor det sidste mål mod Nexø-pigerne blev scoret 31. oktober 2011. Det kan man vist kalde en fæstning.

Se også: TV: Den bornholmske talentfabrik

Brøndbyøster Skole er Nexøs modstander i københavner-braget mandag i Frederiksberg Idrætspark.

Selvom Nexø er godt kørende, vil Brøndbyøster-tøserne bestemt ikke lægge sig fladt ned på ryggen og sige 'undskyld, vi er her'. De vil gøre alt for ikke at blive de kegler, der bare skal spilles rundt om. Og de har spillerne til det.

De har i deres kampe vist sig aldeles komtepente, når det gjaldt om at finde svagheder hos modstanderne for derefter at slå til. De spiller deres chance hver gang. For eksempel i femte urnde, hvor de med stort set kun tre chancer vandt kampen med 3-1 efter en meget dygtig indsats af også holdets træner Keld Reitov.

Hans hold overlevede at starte med kun 10 spillere og dernæst at sætte modstandernes angrebs-es ud kampen, hvorefter han dirigerede holdet til angreb, da kom bagud.

Skal prøve på det igen
Kan Reitov finde modtræk over for Nexøs største profiler - Aja Skafte og Caroline Jacobsen? Det er dem, stort set alt spil går igennem.

Vi har set Olivia Fabrin sætte dygtige spillere ud af en kamp, men hun magter ikke at stække disse to spillere alene. Der skal støttes op for at holde dem fra chancer.

Og Brøndbyøster skal heller ikke glemme de to unge bornholmske kanter Lærke og Caroline, som i holdets seneste kamp scorede et mål hver i sejren over et godt hold fra Søagerskolen.

Den bundsolide keeper Zindie Rasmussen er i år faldet for aldersgrænsen og erstattet af Sara Kofoed. Vi så hende mod Søagerskolen, hvor hun ikke var helt sikker hver gang, så der er måske alligevel svage punkter i den bornholmske granit. Mange år med Zindie skabte sikkerhed - det skal lige indarbejdes med Sara også.

Selvom holdets spillere fyldt med selvtillid, har udtalt:

- Vi har ingen svage punkter.

Defensivt skal de være meget opmærksomme og støtte hinanden i forsvaret.

Se også: TV: Brøndbyøster-tøser driblede i kredsfinalen

Kreativitet på holdet
Til at udfordre den bornholmske defensiv har Brøndbyøster oppe foran Chabrina Hansen. Hun er altid god for et mål, hun jagter enhver bold og skal have meget lidt plads for at sparke bolden i kassen. Det så vi senest, da hun scorede i kreds-semifinalen mod Johannesskolen.

Hør interview med hende om den forestående kredsfinale:

Men også Brøndby-pigen Haddy Jammeh kan noget på egen hånd. Hun er kropsstærk, og hun forstår at bruge sin krop. De to spillere skal Nexø-pigerne nok holde et mere end vågent øje med.

Vi tør godt udråbe de bornholmske Nexø-tøser som favorit, og det har de prøvet før. Men mon ikke Brøndby-pigerne og Keld Reitov er ligeglade med det. Det er på banen, den kamp bliver afgjort.

Følg den i morgen med live updates fra kick-off 11.30.
Sådan gik finalerne i Farum

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere