TV: Brøndby banket gule og blå

Stødte ind i klipperne: Brøndbyøsters piger blev ramt af de bornholmske bold-darlings

Til trods for en slutspils-plads for tredje år i træk, er Nexø-pigerne stadig glade og stolte over endnu en sejr. (Foto: Henrik Schou)
Til trods for en slutspils-plads for tredje år i træk, er Nexø-pigerne stadig glade og stolte over endnu en sejr. (Foto: Henrik Schou)

Der var Brøndby-invasion på Frederiksberg Stadion i dag, da kredsfinalen mellem Brøndbyøster Skole og Nexø-pigerne skulle afvikles.

Se ALLE de flotteste billeder fra kampen her:

Se også: Galleri: Brøndbyøster Skole - Nexø Skole (kredsfinale)

De feststemte Brøndby tilskuere skabte en flot kulisse op til kampen, hvor deres egne helte blev hyldet og bornholmerpigerne bestemt ikke følte sig velkomne.

Se også: TV: - Vi lossede jo bare bolden op til Caro

Men som Lærke Hansen meget diplomatisk sagde:

- Det betyder ikke spor, det er vi så vant til. De skal nok få svar på tiltale.

Det fik Lærke så evig ret i.

Hurtig på aftrækkeren
Allerede efter knapt fire minutter sparkede Carloline Jacobsen sit første mål i nettet, da hun efter en fremragende stikning på omkring 30 meter fra Aja Skafte bare løb fra sin oppasser. Smukt tænkt og smukt udført.

Det var den første kolde afvaskning til Brøndby-fansene.

Det skal lige indføjes, at cirka 20 sekunder før havde Chabrina Hansen en kæmpe chance, da hun blev spillet godt fri af Haddy Jammet, men hendes skud sad lige i favnen på Sara Kofoed i bornholmer målet.Og derfra gik bolden så i lyntempo den modsatte vej.

Kort tid efter var Caroline på spil igen. Hendes markør var ikke så skarp i dag, og som hun før har vist og fra højrekanten, sørgede hun for 2-0 til Nexø-pigerne.

Se også: Lille pige - store traditioner

Lydkulissen blev markant mindre larmende.

Da Aja Skafte efter et kvartes spil tog en solotur, hvor hun med skarpe finter, et godt løb samt god brug af sin enorme fysiske styrke satte fem modstandere af og sluttede med en scoring til 3-0 , gik fan-gruppen i direkte opløsning og søgte over solsiden for at få del i solens stråler.

På banen masede Nexø-pigerne ufortrødent videre, og det gav bonus fire minutter før pausen, da Caroline - dennegang med venstrebenet - satte sit tredje mål ind til 4-0. Derefter humpede hun ud af banen for at give et ømt skinneben noget ro.

Se også: TV: Skønheden og udyret fører bornholmere til endnu et slutspil

Træner Thomas så lidt bekymret ud:

- Hun forlader aldrig banen med sin gode vilje, nåede han at sige, før han fik meldingen om det ømme skinneben fra Caroline.

Havde ikke givet op
En stilling på 0-4 er sjældent befordrende for moralen, men Brøndbyøster-træner Keld Reitov havde fået pustet lidt liv i sine piger, så den øretæve på 10-1, som Nexøpigerne uddelte i sidste års kredsfinale blev slet ikke gentaget.

Se også: Sildesmæk i årets sidste kamp

Nexøpigerne forfaldt til alt for meget "mig selv", og de glemte, at holdets varemærke er SAMMENSPIL. Spillet flød ikke for dem, og på linjerne stod to bornholmske trænere og så uforstående ud. Det var ikke den besked, de havde givet pigerne i pausen.

Derimod kæmpede Brøndbypigerne sig tilbage i kampen, og det lykkedes for Haddy Jammed at få scoret målet til 1-4.

Især på midten virkede det bornholmske forsvar ikke alt for sikkert i dag. Det var også derinde Chabrina Hansen tog mange af sine gevaldige, men fair, dyster. Men i dag, slog hun sig på de bornholmske klipper og fik ikke gang i målscoringen.

Se eksemplet på Nexøs hurtige spil her:

Kampen blev lukket som den blev åbnet - af Caroline Jacobsen - der ikke ville have det siddende på sig og holdet, at de skulle tabe anden halvleg. Hun nåede to minutter før slutfløjt at score sit fjerde mål i kampen og dermed endte kampen 5-1 til de stærke Nexø-piger, der nu for tredje gang prøver at slå sig i gennem til slutspillet.

De er bestemt et godt bud på en finale-deltager fra øst.

Se pigerne i vild sejrsdans her:

Således udtalte Keld Reitov fra Brøndbyøster sig kort tid kampen blev fløjtet af:

- Det er et supergodt hold. De er langt bedre end os på alle parametre. Og når vi endelig skal tabe, så er jeg glad for, at det sker på denne overbevisende måde. Nexø kommer langt. Det er mit bud, sluttede Keld.

Det skal blive spændende at se, om han får ret.
Sådan gik finalerne i Farum

1 af 5 Caroliune får en krammer for endnu en scoring. Sammenlagt leverede hun varen fire ud af fem gange og Nexø-pigerne vandt kredsfinalen 5-1 over Brøndbyøster Skole. (Foto: Henrik schou)
2 af 5 Guldmedaljer og smil. (Foto: Henrik Schou)
3 af 5 Sådan ser ægte glæde ud. (Foto: Henrik Schou)
4 af 5 (Foto: Henrik Schou)
5 af 5 Til trods for en slutspils-plads for tredje år i træk, er Nexø-pigerne stadig glade og stolte over endnu en sejr. (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere