TV: Hvor var den orange t-shirt?

Et synsbedrag: Den var god nok - den manglede til Kildegårds kvartfinale

David var frygtløs i sine aktioner. (Foto: Henrik Schou)
David var frygtløs i sine aktioner. (Foto: Henrik Schou)

Alle spejdede forgæves efter den gamle orange t-shirt, som altid klæber til Kildegård Privatskoles målmand Oliver Levin.

- Det er en, jeg engang har fundet i et omklædningsrum, og jeg har aldrig tabt en kamp med den på, fortalte Oliver til kredsfinalen i november måned.

TV: Den orange lykketrøje virkede

Den var der bare ikke
Men hverken orange trøje eller Oliver var på plads mellem stængerne. For Oliver havde fået karantæne af sin skole efter en situation til idræt, og i stedet stod David Steiner i en lidt mere kedelig grå trøje. Men mens kontrasten mellem trøjerne var stor, så skulle det senere vise sig, at det heldigvis ikke gjaldt selve præstationen. Der levede David op til Olivers niveau.

- Jeg fik først besked fra vores træner Heidi i morges om, at jeg skulle spille, fortalte David.

- Men jeg har altid mit målmandstøj med i skole på kampdagene, hvis noget skulle ske, så heldigvis havde jeg det hos mig.

- Fysisk var jeg altså klar, men uha, hvor blev jeg dog nervøs. Til daglig står jeg på mål for 2. holdet U17 i B1903, så jeg er slet ikke vant til at spille foran et stort publikum som i dag.

TV: Klasse-keeper: - Vi burde have vundet større

Klassekammerat hjalp
Men det gik. Blandt andet takket være en fra klassen.

- Men heldigvis har jeg en rigtig god klassekammerat - Christina - som kunne se, hvordan jeg havde det. Hun talte meget med mig, så hun overførte sin ro til mig. Det var jeg rigtig glad for. Desuden fik jeg en fantastisk støtte fra mine holdkammerater, lød det glad fra David.

- Jeg følte mig helt klar, da vi startede. Men ved hjørnesparket efter et kvarters tid var der nok lidt nerver på. Jeg kom ikke ud til bolden, og så scorede de.

David virker som en beskeden dreng, og han ville også påtage sig en del af ansvaret for de to følgende mål, men det har han bestemt ikke grund til.

- Ved det andet mål kunne jeg nok have placeret mig lidt bedre, sagde han.

Men det var bare godt sat ind af Timur fra Herstedvester. Et langt træk ud mod venstre side satte forsvareren af, og David gjorde, hvad han kunne ved at gå lidt frem og dermed gøre vinklen mindre, men Timur lagde elegant bolden over i det lange hjørne tæt opad stolpen.

TV: Lover røvfuld til Hunderup

Straffespark gik ind
David ærgrede sig også over, at han ikke havde taget straffesparket til 3-1.

- Det havde måske givet os ny selvtillid og bragt os tilbage i kampen, sagde David beskedent.

Se straffesparket her:

- Jeg havde bestemt mig for at gå til højre, og han sparkede faktisk i den side, men uheldigvis ikke ret langt ude, så jeg kom nærmest til at springe over bolden. Men kan man klandre en målmand for at tage en chance ved straffespark – nej, vel?

- Det er da super fedt at spille skolefodbold. Der er masser af hygge og kammeratskab ved træningen, og så slipper man da også for nogle af timerne, sluttede David med et grin, selvom han stadig virkede lidt skuffet.

Men David har bestemt ikke grund til at bebrejde sig selv noget. Han glemmer vist blandt sine mange indgreb mindst tre gange, hvor han alene med en modspiller gik frygtesløst ud med spredte arme og ben og reddede 100 procents chancer. Bare se billedet ovenfor.

Det var svære betingelser for David at skulle være afløser med så kort varsel. Der var fortjent fair play-præmie til ham samt anerkendende klap på skulderen fra kammeraterne og en high five fra Magnus, da denne passerede os på vej ud ad døren.
Sådan gik finalerne i Farum