Holberg taget af plakaten

Bedst i regnen: Brøndbyøster Skole klarede vejr-udfordringen bedst, da de sendte Holbergskolen hjem

Emma Thomsen spiller bolden væk fra egen zone. (Foto: Jørgen Jakobi)
Emma Thomsen spiller bolden væk fra egen zone. (Foto: Jørgen Jakobi)

En udsat fjerde-runde kamp mellem Brøndbyøster Skole og Holbergskolen blev i dag afviklet på en tung og langhåret bane, nærmest uden streger.

Se også: Skød sig videre

Bedre blev det ikke, da regnen begyndte at sile ned netop i det øjeblik, kampens dommer fløjtede op.

Og så alligevel blev de få trofaste fans vidne til en underholdende kamp mellem to hold piger, der upåvirket af vejr og vind bare spillede fodbold,.

I 1. halvleg, som var meget jævnbyrdig - mest fordi hjemmeholdet ikke rigtig formåede at omsætte sine chancer, var bolden mest på Holbergs banehalvdel.

Forsvars-Freja
Holberg-forsvaret blev som i de foregående kampe styret fint af Freia, hvis hestehale man konstant kunne se, mens hun selv piskede rundt og ekspederede bolden op ad banen, hvor den ofte blev samlet op af ihærdige Katrine, der gang på gang udfordrede Brøndbyøsters forsvar.

Se også: En 3-målsskytte på hvert hold

Her kom hun dog i menneskehænder. En yderst solid midter-forsvarer med navnet Emma Thomsen var gang på gang stopklods for Holbergskolens angrebsforsøg.

Men i det 22. minut kunne selv ikke Freia fra Holbergskolen gøre noget. En aflevering blev lagt fint af til Amalie Khella, som derefter tordnede bolden i mål uden en chance for en godt kæmpende Emma i Holberg-målet. Hun modtog senere fairplay håndklædet for sin gode indsats. 1-0 stillingen holdt halvlegen ud.

Regn-dans
Regnen fortsatte med at sile ned, men det generede slet ikke hjemmeholdet. De fik mere og mere overtaget, og allerede efter fem minutter i 2. halvleg blev det 2-0 ved Charina Hansen, som også kort tid efter gjorde det til 3-0.

Dermed forsvandt troen på sejr hos Holbergskolen, hvis målsætning nu var bare at få scoret.

- Lad os nu bare prøve at score et mål, lød det opmuntrende fra sidelinjen.

Men Brøndbyøster viste ingen nåde.

Se også: Brøndby til benet

Emma Thomsen kom de ikke forbi, og samtidig viste Haddy Jammeh sig flot frem på venstrekanten med gode indlæg, hvoraf det ene blev målgivende.

Samme spiller sluttede også målfesten med en sidste fuldtræffer, så kampen sluttede 5-0 til Brøndbyøster Skole, som allerede i denne uge skal op mod Frederiksberg Privat Skole.

Regnen stoppede ikke, da kampen stoppede, så alle trak indenfor og fik rundet kampen af i en dejlig varm aula på den gamle Nørregårdsskole.

Se også: Sådan gik finalerne i 2014

1 af 4 Emma Thomsen med overblikket. Hende løber man ikke om hjørner med. (Foto: Jørgen Jakobi)
2 af 4 Freia, Holberg skolens forsvargeneral, kom på overarbejde i dag. (Foto: Jørgen Jakobi)
3 af 4 Keld Reitov evaluerer spillet efter sejren over Holbergskolen. (Foto: Jørgen Jakobi)
4 af 4 Emma Thomsen spiller bolden væk fra egen zone. (Foto: Jørgen Jakobi)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere