ZOOM: Skolen på La Cours Vej - Kildegård Privatskole

Drenge: Det bliver en kredsfinale mellem to ret forskellige hold

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Tirsdag 11.00 på Frederiksberg spilles kredsfinalen hos drengene i Storkøbenhavn. Den står mellem en skole fra netop Frederiksberg og så en fra Hellerup. Skolen på La Cours Vej mod Kildegård Privatskole.

Hvem napper næstsidste billet til foråret? Her har vi set nærmere på de to hold.

Se de to hold HER.

Tjek vejret for kampen HER.

Du kan finde kampen her på kortet, hvor alle kredsfinaler er at finde:

Se de to hold i billeder:

Se også: Samlede fotos: La Cour vs. Kildegården

Først hjemmeholdet.

Skolen på La Cours Vej: Fighterne fra Østerbro
De har et hold, der kender til det at være under pres. I hele tre, næsten halvdelen af deres, kampe har de været ude i at skulle afgøre det på straffespark. Senest i sidste runde mod Frydenhøj.

De har problemer med at holde buret rent. Det er den store grund til de mange spændende kampe. De har lukket 11 mål ind. Det er i den høje ende for kredsfinale-hold. I kun én kamp har de holdt nullet. Mod Johannesskolen i anden runde.

Se også: Østerbro fighters

To af holdets bedste er de to spillende trænere: Nassim Djemai og Jonas Grum. Anfører og viceanfører. De står for holdets træning, og går også forrest på banen.

- Nassim og mig - vi deles lidt om at træne holdet, sagde Jonas efter en af holdets sejre.

 

Nassim bærer anførerbindet og viser vejen. Han er således holdets topscorer. Ni af holdets 23 mål har han stået bag. På midtbanen binder han ledende sammen og er god til at lede spillet. Forklare medspillerne, hvad de skal gøre, så de tager de rigtige løb.

Længere tilbage på banen i forsvaret er det Jonas, der tager ansvar. Sætter de hårde tacklinger ind og tit er ham, der redder i sidste øjeblik. Derfor er det også overraskende, at holdet har lukket så mange mål ind. De skal stramme op i defensiven i kredsfinalen, for der er angriberne skarpe. Men Jonas er en super sidste skanse, som de andre kan læne sig op ad.

Se også: Grum sidste skanse

Også selvom det er en lidt anderledes rolle end på klubholdet.

- Ja, det er egentlig ikke min plads men det gik jo ok, har han forklaret.

Det må man sige. Det skal fortsættes i kredsfinalen. De har været i modvind undervejs, men moralen og sammenholdet på holdet er bemærkelsesværdig.

- Det er nok vores sammenhold, der gør os til et godt hold. Vi tror på det, selvom vi skulle komme bagud, har Jonas udtalt.

En af grundene til det er deres keeper Tobias Hydeskov. Han har reddet dem gang på gang, når det har brændt på. Blandt andet på de straffe 11 meter-dyster.

Se også: Keeper med lyd på

Jeg føler mig god på straffe og har tidligere pillet nogle stykker

Tobias om straffespark

Ham får de virkelig brug for i den spændende kredsfinale. Både i selve kampen, hvor han er en stor profil, og så eventuelt på straffespark. Holdet skal stå sammen og bakke hinanden op på midten og så finde Yacine og Oskar i angrebet.

Kildegård Privatskole: Planen nøje på plads
De har været lidt bedre til at lukke af defensivt. To gange er der gået mål ind på dem. I to forskellige kampe. Imponerende. De har også en stærk keeper mellem stængerne. Det er Oliver Levin, der hiver flotte redninger frem ofte. Det skete på straffespark i første runde for eksempel.

Se også: Lynede tre gange - så var det afgjort

Vi har en rigtig god defensiv

Oliver om holdets styrke

Sådan har han sagt efter en af sejrene.

Mange af holdets 17 mål er kommet efter en klokkeklar taktik: Olivers udspark, som ender hos Jonathan Schmidt.

- Jonathan ved godt, jeg sparker langt ud, og han er hurtig på fødderne, har Oliver pointeret.

Se også: Oliver med de gyldne udspark

Nemlig. Og det fungerer virkelig, virkelig godt. Generelt set er de dybe stikninger en af holdets stærkeste våben. I kredsfinalen bliver kunsten også at spille på flere strenge, så det ikke bliver for gennemskueligt. Nu 'hemmeligheden' er afsløret.

Jonathan har lavet syv mål er holdets topscorer. Tre af dem i holdets seneste sejr. Han bliver svært at holde styr på for La Cour. På midten er profilen især Oliver Danielsen. Han bliver ofte bindeledet mellem den stærke defensiv og Jonathan. Et super opspilsstation.

 

Som anfører Levin også slår fast, er holdets styrke virkelig defensiven. Blandt andre Adrian Malmsteen og Magnus Thorndal er virkelig gode til at rydde op. Eller faktisk: helt undlade at rode, så der ikke er brug for at rydde op til at starte med.

Se også: Kilden til succes

Det skal de gøre brug af i den formodentlig spændende kredsfinale. Kildegården mangler stadig at få helt gang i målene oppe foran. 17 kasser af ikke videre mange. Det offensive kommer mere fra midtbanen. Det skal spredes mere ud.

Det bliver en kamp mellem to meget forskellige hold. Et hold, der er bedst offensivt mod et hold, der er bedst defensivt.

Derfor skal du sætte dine penge på La Cour:

1. Ledertyper: Nassim og Jonas lever godt op til titlerne som anfører og viceanfører. De tager det tunge læs, så de andre kan se, hvordan det skal gøres.

2. Keeper-klasse: Tobias er super spillende - også selvom holdet har lukket mange mål ind. Især på straffe kan han virkelig tage fra og få bragt modstanderne ud af fatning.

3. Kender presset: I mange kampe har de været ude i gysere. Det kan det hurtigt gå hen og blive igen mod Kildegården. Så ved de, hvordan de skal håndtere det.

Derfor skal du sætte dine penge på Kildegården:

1. Målmands-profil: Anfører Oliver råber godt nede fra målet af og dirigerer flot medspillerne rundt. Fortæller dem, hvordan og hvorledes - han har jo overblikket.

2. Skarpe Schmidt: Den hurtige anfører er god til at skrabe bolden til sig og behandler den godt og med omtanke.

3. Forsvars-fæstning: Det er flot kun at lukke to mål ind i seks kampe. Det vidner om en defensiv, man ikke løber om hjørner med. La Cour skal stå tidligt op for at komme forbi Kildegård-forsvarerne.

Se også: Sådan gik finalerne i 2014

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere