Hårdt tilkæmpet sejr

Fight: Lundehusskolens drenge kæmpede sig til sejren i jævnbyrdig kamp

Der udfordres. (Foto: Rasmus Straka)
Der udfordres. (Foto: Rasmus Straka)

Niels Steensens Gymnasium kæmpede bravt i et nederlag til Lundehusskolen, der dominerede og havde nok af målchancer.

Se kampfakta

Ramte overliggeren
Fem minutter var der spillet. Og her, ved Fælledparkens grønne anlæg, lignede det, at Lundehusskolen skulle vinde stort over de hvidklædte fra Niels Steensens Gymnasium.

Måltavlen var tom, men der havde været mange chancer.

Den største tilfaldt Aukar Hassan fra Lundehusskolen, der efter fire minutter ramte overliggeren med et trykkende langskud.

Se også: Derfor vil pigerne også spille

Omvendt måtte Hassan, der sidste år scorede tre mål, sande, at hans målchancer skulle komme fra distancen.

Han snørede ofte Niels Steensens midtbane med elegante driblinger, men stødte gang på gang på en bomstærk forsvarskæde.

Forsvaret holdte stand
Sidste år vandt Lundehusskolen en kamp med 24-0 og dermed skulle hjemmeholdet passe på.

Se også: Drengene misforstod

Men Niels Steensens viste fra første færd af, at de var tændte på en sejr. De spænede rundt, så hinanden og gik gerne ned i hårde – men veludførte – tacklinger.

I sær forsvarskæden med den velspillende Esben Søvndahl stod stærkt.

Kæden trak flere flotte offsides og satte en stopper for modstanderens hurtige angribere.

Men efter et kvarter gik det galt for Niels Steensens. Aukar Hassen, den hårdtarbejdende spilfordeler, lagde en stikning til Mohamed Ayuub, der spænede mod mål, skød og brændte.

Se også: TV: Ti bitre minutter

Heldigvis faldt bolden i fødderne på Jimmy Winther Matos, der med en solid inderside satte Lundehusskolen på sejrskurs.

Op ad bakke
Stillingen var ved pausen 1-0 til Lundehusskolen. Men kun få minutter inde i 2. halvleg havde Niels Steensens en oplagt chance for at udligne.

Daniel Janum og Louis Buch-Weeke viste flot kombinationsspil, der endte med en afslutning.

Se også: Den yngste nogensinde?

Men så gik det stærkt.

Lundehusskolen fik bolden. Forsvareren Nasim Halim fandt Aukar Hassan, der med et langt træk stak af fra modstanderen.

Han spænede mod mål, kiggede op og lagde bolden indover. Og her, ud af det blå, kom Elias Ali Osman og bankede bolden op i nettaget.

Det var stensikkert eksekveret og der var intet at stille op for hjemmeholdets målmand, der ellers havde disket op med flere feberredninger.

Se også: Rip-Rap- og bo-Rup

'De kan ingenting'
2-0 stod der på måltavlen. Og med tyve minutter igen begyndte Niels Steensens at blive frustrerede. De så stadig hinanden. De løb stadig for hinanden. Men gejsten for at møde bolden var forsvundet.

- De kan ingenting. De har ingen etniske spillere – og de har teknik, sagde en af Lundehusskolens reserver med et smil.

Men det skulle han aldrig have sagt. For efter den kække kommentar havnede bolden hos Louis Buch-Weeke fra Niels Steensens.

Se også: Østre øger chancerne

Han tæmmede den, lavede smukke – og tekniske – skudfinter og bankede bolden ind til en udligning.

Der var forløsning, der var kæmpe jubel, der var håb.

Frem på banen
Med ti minutter igen begyndte nervøsiteten at brede sig. Flere spillere lavede fejl og kun få holdt hovedet koldt.

En af dem var Lundehusskolens Nasim Halim, der med flotte tacklinger og et godt overblik, forsøgte at holde fast i føringen.

Se også: Angrebstrio slog sig løs

Og der var pres fra Niels Steensens. De fik hjørnespark, de fik chancer, men de fik ikke bolden i mål. Samtidig havde de alle spillerne oppe på modstanderens banehalvdel.

Og det endte galt i overtiden, da Lundehusskolen scorede på et kontraangreb til resultatet 3-1.

Se også: Emma lyste op

Lundehusskolen jublede ellevildt, mens spillerne fra Niels Steensens tog sig til hovedet. Det gjorde Esben Søvndahl fra Niels Steensens Gymnasium også:

- Det er altid ærgerligt at tabe. Men vi spillede godt. Jeg tænkte, når modstanderen kom løbende, at nu skal jeg bare have den bold – koste hvad det vil.

1 af 4 (Foto: Rasmus Straka)
2 af 4 (Foto: Rasmus Straka)
3 af 4 (Foto: Rasmus Straka)
4 af 4 Der udfordres. (Foto: Rasmus Straka)