Tromlede videre

Røvfuld: Højdevangens drenge gik sikkert videre med 13-0

Eske Anderberg header bolden i kassen. (Foto: Thomas Kristensen)
Eske Anderberg header bolden i kassen. (Foto: Thomas Kristensen)

Efter pigerne havde vist vejen fra morgenstunden med en sejr på hele 24-0 over Sønderbro Skole, var det til middag drengenes opgave at følge op.

Se kampfakta

Ikke retvisende resultat
Det blev ikke i samme grad et bombardement mod Sønderbro Skoles mål som i pigernes kamp, og måske er de 13-0, som blev kampens resultat, heller ikke et retvisende billede af kampens forløb.

I hvertfald havde Sønderbro et par spændende individualister, der gang på gang voldte problemer med deres snævre driblinger på midten af banen. Særligt Mustaf Awad og Edon Dzemaili skabte konstant uro.

Se også: Talentfulde unge piger

Det gik da heller ikke ubemærket hen hos Soufian fra Peder Lykke Skolen, som i morgen skal i kamp for sin skole, og var kommet forbi for at støtte sin holdkammerat, Edon.

- Edon er min holdkammerat i Fremad Amager. Han er en dygtig spiller, men han kan ikke så godt lide at tabe, slutter Soufian grinende.

Eminent spilforståelse
Med sin kælne teknik, store overblik især frem i banen og eminente spilforståelse, blev Edon da også den fortjente modtager af Fidusbamsen.

Se også: Skør revanche

Hos Højdevangens Skole var det især angriberne der stjal billedet. Efter knapt syv minutter var hjemmeholdets store, stærke angriber, Jonas Sander således på pletten med scoringen til 1-0. Han var i det hele taget nærgående i flere situationer, hvor han viste glimrende teknik trods sin størrelse.

Det var da også kun fordi, at angrebskollegaen, Hung Tran fuldstændig stjal billedet i anden halvleg, at det ikke var Sander der løb med Fidusbamsen for Højdevangens Skole.

Succesoplevelse
Med imponerende fart, stærke en-mod-en kompetencer og et giftigt spark satte Hung sig således igennem i 2. halvleg, og æren faldt på et tørt sted for den farlige angriber, der til dagligt scorer sin mål i B93:

- Jeg blev rykket ned fra U17 til U16, og har mistet lidt af min motivation på det sidste, så det var dejligt med en succesoplevelse, sagde Tran umiddelbart efter kampen.

Se også: TV: Borup bare bedst

Fairplay håndklædet gik til gæsternes venstre back, Anes Hammami, som trods sin mindre statur og svære arbejdsbetingelser kæmpede hele kampen igennem- uden at lave eftertacklinger eller grove frispark på de hurtige angribere fra Højdevangens Skole.

1 af 5 Kampråb hos Højdevang. (Foto: Thomas Kristensen)
2 af 5 Kampråb hos Sønderbro. (Foto: Thomas Kristensen)
3 af 5 Hung Tran. (Foto: Thomas Kristensen)
4 af 5 Edon Dzemaili. (Foto: Thomas Kristensen)
5 af 5 Eske Anderberg header bolden i kassen. (Foto: Thomas Kristensen)