Åvang giver aldrig op

Jubel: Den store sejr var velfortjent

Åvangs drenge. (Foto: Mogens Dam)
Åvangs drenge. (Foto: Mogens Dam)

Hjemmeholdet kom til kort mod de hurtige og fornuftigt spillende drenge fra Åvang, der fik overtaget fra start og leverede mange hurtige angreb og var påpasselige i egen forsvarszone over for modstandernes enkelte raids mod mål.

Se kampfakta

Målscorere
Åvangs 10’er Nicklas Mogensen spillede en flot kamp – hele tiden i aktion med bolderobringer og løb op ad modstandernes banehalvdel. Han scorer tre mål  -  det sidste sikkert på straffe, mens Frederik Christensen og Magnus Sülvestersen tegnede sig for hver et mål.

Se også: Smed handskerne og scorede på langskud

Aktiv midtbane
Kampen igennem så vi Åvangs aktive midtbane, der fodrede angrebet; ligesom forsvaret ikke var nemme at passere. Det var da også den velspillende forsvarsspiller Frederik Letholm, der fik fidusbamse, mens Malte Gjerstrup gjorde sigstærkt fortjent til Fairplay prisen.

Se også: Tromlede videre

Kæmpede godt
Hjemmeholdet – Søndermark – stred forgæves mod overmagten. Forsøgte ihærdigt at bygge op med hurtige angreb, men løb ind i det effektive Åvang-forsvar. Skønt de kom mere med i kampen, var resultatet et klart nederlag og en komfortabel sejr på 5-0 til gæsteholdet.

Det var således en velspillet og  seværdig kamp mellem ”Rønneskolen”s to afdelingsskoler Søndermark og Åvang. Og stemningen hos de mange tilskuere både elever, lærere og forældre var helt i top.

Se også: Byens Skole er byens hold

1 af 2 Søndermarks drenge. (Foto: Mogens Dam)
2 af 2 Åvangs drenge. (Foto: Mogens Dam)