Avra for Laura

Revancheopgør: Laura sikrede sejren

Elisabeth presser Clara Thomsen. (Foto: John Aage Petersen)
Elisabeth presser Clara Thomsen. (Foto: John Aage Petersen)

Kampen var et revancheopgør efter en kamp sidste år i anden runde, hvor disse to skoler tørnede sammen. Dengang vandt Ordrup Skole 2 - 0.

Se kampfakta

Ordrup startede da også kampen som om, at de havde tænkt sig at gøre noget lignende i dette års turnering. De kørte hårdt på, og efter 10 minutter havde de haft tre hjørnespark.

God keeper
De voldte dog ikke Kildegårds kvikke målmand Nikkie Stella Pedersen noget besvær. Trods det massive pres skulle vi helt hen til 23. minut, før det gav resultat. Anfører Karla Pitt Winther førte bolden frem i venstre side, og på kanten af straffesparkfeltet lagde hun en aflevering på tværs, hvor Laura Mørch modtog bolden, og fik den tæmmet i to forsøg for derefter at sparke den sikkert i mål til en 1 - 0 føring.

Målmageren Marius

Kæmpede
Dette var en naturlig konsekvens efter spillets fordeling de første tyve minutter. Nu var det dog ikke sådan, at Kildegård blot stod og så på. De kæmpede bravt, og især anfører og Fidusbamsemodtager Olivia Hagen fik flere gange sendt den lille lynhurtige Matilde Frimann af sted med nogle dybe stikninger.

Denne fik dog også afsluttet et par gange, men uden held.

Mathilde sled og slæbte og var i mange nærkampe, hvor hun med fair midler forsøgte både at komme frem til afslutning, men også at erobre bolden. Hun fik da også Fair Play håndklædet.

Anne indstillede kanonen

En usædvanlig fair kamp
Referenten har overværet mange fodboldkampe gennem mange år, men aldrig været vidne til en kamp, hvor dommeren kun skulle fløjte tre gange for at stoppe spillet i første halvleg. Det var ved et frispark, en off side og slutfløjt for halvlegen. Det var ikke fordi, der ikke var nogle nærkampe, men nok fordi der var en god stemning og en god indstilling hos pigerne. Ja, og så selvfølgelig en god dommer.

Betty bestemte bagest
Én af grundene til, at Kildegård ikke kom frem til så mange chancer var midterforsvarer og Fidusbamsemodtager Betty Njor. Hun havde en god forudseenhed, så hun meget ofte kunne placere sig til stor gene for Kildegårds angreb.

Endnu en Laura
Straks i starten af anden halvleg brændte det atter på hos Kildegård, og i det 6. minut gik Nikkie i målet frygtløs ud og forhindrede en scoring, da Laura Jørgensen var kommet fri.

Men fem minutter senere var samme Laura på spil igen, og denne gang svigtede hun ikke, men scorede sikkert til 2 - 0.

Dette fjernede noget af intensiteten og Ordrup Skole kørte den hjem på cruise control og vandt fortjent med 2 - 0.

Drømmespark afgjorde kampen