Mester-Melissa

Klasse: Melissa sendte Lykkebo videre mod Holberg-pigerne

Melissa på spring til at redde. (Foto: John Aage Petersen)
Melissa på spring til at redde. (Foto: John Aage Petersen)

Holbergskolen fik enden på komedie - til sidst
Det var en meget smuk, nyklippet fodboldbane i Emdrup Parken, som tog imod pigeholdene fra Holbergskolen og Lykkebo Skole.

Se kampfakta

Duften af nyslået græs hang stadig i luften, da den glimrende dommer fløjtede kampen i gang. Pigerne behandlede også den flotte bane efter fortjeneste ved i store perioder at spille glimrende fodbold. Både individuelle præstationer samt gennemspillede angreb blev de mange tilskuere vidne til.

Da de to skoler mødtes i tredje runde for to år siden, vandt Lykkebo. Det var dog også Lykkebo, der kom bedst fra start, da anfører og fidusbamsemodtager Iman havde et forsøg, som Holbergskolens målmand klarede med en fodparade.

Se også: Almægtige Alka

Men herefter overtog Holbergskolen spillet og trykkede godt på hos Lykkebo. Det var specielt anfører Aysun, der førte an godt støttet af Victoria og Ammar. Sidstnævnte modtog Fair Play håndklædet for en heroisk indsats, hvor hun til trods for sin spinkle fysik gik ind i utallige nærkampe og med fair midler erobrede mange bolde.

Men i det 20. minut slog Lykkebo til. Det var Iman, der i højre side blev spillet flot fri af Samina, og hun svigtede ikke men scorede sikkert. Det var noget af en dukkert for Holbergskolen, som på dette tidspunkt var spilstyrende.

Se også: Broager bragede videre

Foruden de nævnte offensive spillere, så havde Holbergskolen et solidt forsvar, der blev styret af Mathilde.

Hurtig udligning skabte ny spænding
Der kom dog allerede en udligning til 1 - 1 fem minutter senere. Det var Victoria, der på kanten af straffesparkfeltet erobrede bolde og trak uden om en forsvarer og målmanden. Det sidste træk blev en anelse for langt, men med et spark, hvor hun næsten lå ned, fik hun sparket bolden i mål. Scoringen var en naturlig konsekvens af det det pres Holbergskolen havde udført siden, de kom bagud.

Se også: TV: Klaudia og Clara styrede løjerne

Skulle der gættes på en vinder  efter første halvleg, ville gættet lande på Holbergskolen.

Solotur endte med smuk scoring
Dette blev bestyrket allerede efter to minutters spil af anden halvleg. Fidusbamsemodtager Aysun erobrede bolden ti meter inde på egen banehalvdel, og så gik det stærkt.

Hun passerede fire modstandere undervejs og udplacerede til sidst målmanden hos Lykkebo. 2 - 1 til Holbergskolen og så troede man nok, at nu var den hjemme. Spillede vekslede dog meget fra side til side, og Holbergskolen havde store chancer, som nok burde have givet scoring. Men så skete dét, som det ofte gør - modstanderne får ekstra kræfter, og Lykkebo pressede godt på, da der manglede ti mutter.

Se også: Comeback kids

Og presset gav resultat fem minutter før tid, da den lille, hurtige Samina stjal bolden i straffesparkfeltet og resolut sparkede bolden ind ved foden af den ene opstander. Stillingen 2 - 2 holdt kampen ud, så nu skulle der sparkes straffespark.

Melissa blev lykken for Lykkebo
Der var stor spænding i begge lejre, men det lød som om, at Lykkebo havde lidt mere overskud, som helt sikkert skyldtes deres udligning kort før tid.

Se også: TV: Bomber derudaf

Straffesparkkonkurrencen bragte Lykkebos målmand Melissa i fokus. Hun var ellers i løbet af anden halvleg skiftet ud for at spille marken. Men nu var hun på mål igen, og hun klarede skærene ved at redde tre spark, og da hendes holdkammerater ikke svigtede, vandt Lykkebo kampen med 5 - 2.

1 af 3 Der blev passet godt på Iman (i grøn). (Foto: John Aage Petersen)
2 af 3 Victoria scorer til 1 - 1 (Foto: John Aage Petersen)
3 af 3 Melissa på spring til at redde. (Foto: John Aage Petersen)