Herlig fodboldkamp på Baunehøjbanerne da Tove Ditlevsens Skole mødte Christianshavns Skole.
Se kampfakta
God kampgejst
Man kunne godt se at vi er nået til tredje runde af Ekstra Bladet Skolefodbold, for det var en fornøjelse at se to velspillende hold.
TV: Scorede fem kasser i 9-0-sejr
God kampgejst, forståelse af spillet og mange angreb i begge ender, men også gode forsvar der kunne spille op af banen i begge sider og kun sjældent lange spark frem, som man ellers nemt bruger når vinden er så kraftig som i dag.
Kun enkelte store chancer som målmændene tog sig af. Den stod 0-0 efter første halvleg, men der blev løst lidt mere op efter pausen og efter 10 minutter fik Sebastian Ong fra Tove kampens første friløber, men formåede ikke at score.
Så fik Wali Iqbal 10 minutter på sidelinjen for et groft frispark og Christianshavn fik straks overtaget og pressede stærkt for at få scoret.
Slog kontra
Dette lykkedes dog ikke takket være godt forsvar, ført an af Marcus Volbroek - som også indkasserede fidusbamsen for Tove yderst velfortjent.
Straks efter begge hold var fuldtallige slog Tove kontra og efter et fint angreb lagde Julius Adrian et perfekt indlæg fra venstre fløj som Mikkel Seitzberg sikkert headede i mål til slutresultatet 1-0.
Fidusbamsen til Christianshavns Skole fik Anton Ekman-Thorgård for solidt forsvarspil kampen igennem.
Fairplay-prisen gik til Emil Benjamin Schmidt fra Christianshavns Skole.