TV: Fremragende comeback

Gav aldrig op: Vendte kampen på hovedet

Der blev gået til stålet i kampen. Foto: Birger Dencker
Der blev gået til stålet i kampen. Foto: Birger Dencker

Fodbold er en kontaktsport. Det viste de to skoler på Gungehusskolens hjemmebane. Der blev gået til stålet, og for det meste var det regulære taklinger og masser af nærkontakt. Samtidig blev der leveret et flot comeback i opgøret.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Offensiv bankede defensiv

Gæsterne startede bedst
Gæsterne fra Holmegårdsskolen startede bedst og spillede bolden godt rundt, men hjemmeholdet stod godt på banen, og Holmegårdsskolen havde svært ved at komme til de helt farlige afslutninger.

Det blev der dog lavet om på. For i det 11. minut stak gæsternes Jonas Hansen en lang bold i dybden til Jake Living, som takkede for afleveringen og scorede sikkert til 1-0 for gæsterne. Bare tre minutter efter blev der igen spillet en lang bold fra Holmegårds midtbane frem til Kasper Rasmussen. Det lignede en klar offside, og hjemmeholdets spillere stoppede også helt op, men dommerens fløjte forblev tavs, og så kunne Kasper bringe udeholdet på 2–0.

Se også: TV: Ren opvisning

Værterne bedre med
Efterhånden kom hjemmeholdet sig over gæsternes chokstart og kom mere med i kampen.

Gungehusskolens bedste i dag, Benjamin Kold startede rigtigt godt i anden halvleg, og allerede i første minut fik han lagt bolden ind bag Mads Svenningsen i Holmegårdsskolens mål og reducerede til 1–2.

Bare minuttet efter var der atter pres på udeholdets mål, og en af hjemmeholdets spillere faldt i feltet. Dommeren var ikke i tvivl og pegede på pletten. Straffesparket tog Benjamin Kold selvfølgelig, og usvigelig sikkert udlignede han til 2–2. Lidt af en kold dukkert for Holmegårdsskolen.

Gungehussskolens Bilal Ahmad er en farlig herre og har meget fysik. Lidt stor i sine bevægelser somme tider men også en meget dygtig og vigtig spiller for Gungehusskolen.

En af kampens hovedaktører var Benjamin Kold. Foto: Birger Dencker
En af kampens hovedaktører var Benjamin Kold. Foto: Birger Dencker

Se også: Falkene lettede aldrig

Fuldendte comeback
Det var netop Bilals fysiske styrke, som gjorde udslaget i første minut af anden halvleg. Bilal fightede sig igennem gæsternes forsvar og lagde en perfekt aflevering til Benjamin Kold, som var alt andet end kold, og så kunne han med en følt inderside i bedste Jon Dahl Thomasson stil bringe hjemmeholdet foran 3-2. 0–2 var vendt til 3–2.

Holmegårdsskolen forsøgte at komme tilbage i kampen, men ofte løb det hele ud i sandet inde det blev rigtigt farligt. Alexander Nuu forsøgte rigtig mange gange at lægge pres på hjemmeholdets forsvar, men ofte var han helt alene, og derfor blev det ikke til noget.

Med mindre end fem minutter tilbage af kampen opstod der en tilfældig chance i gæsternes straffesparksfelt, og den udnyttede Sanjar Changiz til at score til 4-2 og dermed slukke udeholdets drømme om at komme tilbage i kampen.

Kampen endte 4-2 til Gungehusskolen, der nu er videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hør hvad Gungehusskolens Benjamin Kold sagde efter det flotte comeback:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen