Kollektivet sejrede

Storsejr: Videre efter overbevisende præstation

Pres fra Kirsebærhavens Skole. Foto: Johnny Thorsen
Pres fra Kirsebærhavens Skole. Foto: Johnny Thorsen

På et solbeskinnet stadion i Valby havde Kirsebærhavens Skole fra Valby besøg af Ahi International School fra Vanløse.

En første runde kamp, men for værterne var det deres anden match i Ekstra Bladet Skolefodbold, mens det var gæsternes sæsonpremiere. Det er et godt vink med en vognstang om, hvad retning vinden ville blæse, når det ene hold varmede op en time før kick-off, og det andet hold ankom ti minutter for sent.

Kollektiv vs. individualisme
Denne forudsigelse kom til at holde stik, hvor hjemmeholdet satte sig solidt på løjerne fra første fløjt, og den største forskel på de to hold var hjemmeholdets kollektiv versus og udeholdets enkelte individualister. Der var desuden en  væsentlig forskel på de to målmand. Saieh fra Ahi International School havde bestemt ingen rar dag på kontoret, hvor der blev lavet flere tunneler på ham. Oskar Barslev hos værterne havde noget mindre at se til, og så brugte han anordningerne for enden af armene.

Som nævnt var det det kollektive i mod individualisterne, hvor gæsternes bedste mand var Anis, som gjorde meget på egen hånd, men desværre manglede han det sidste.

Fin opbakning på lægterne. Foto: Johnny Thorsen
Fin opbakning på lægterne. Foto: Johnny Thorsen

Se også: Falkene lettede aldrig

Banens mindste
Fysisk og af statur fyldte spilleren, der bar trøje nummer 10 - for Kirsebærrene ikke meget, men på det fodboldfaglige plan er han en spiller, man lægger mærke til. Lille og hurtig med et lavt tyngdepunkt, og så kronede han værket med en enkelt scoring.

Som nævnt i ovenstående var der aldrig tvivl om resultatet, selvom gæsterne havde enkelte spredte forsøg, og efter første halvleg stod det da også 7-0 til værterne. Kampens endelige resultat blev 12-0 til Kirsebærhavens skole.  

Intens fight. Foto: Johnny Thorsen
Intens fight. Foto: Johnny Thorsen
 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen