TV: Kørte gæster midt over

Dominans: Skolen på Nyelandsvej var bare bedre

Johan Alcaraz bryder igennem på højrekanten. Foto: Adam Kristoffersen
Johan Alcaraz bryder igennem på højrekanten. Foto: Adam Kristoffersen

Der gik ikke mere end et par minutter. før man kunne se, hvem der ville sætte sig på begivenhederne i kampen mellem Skolen på Nyelandsvej og Kildevældsskolen. Anført af midtbanegeneralen Oskar Anderson der fik dagens fidusbamse, kørte Skolen på Nyelandsvej det ene angreb efter det andet ned mod de stakkels gæster fra Kildevældsskolen. Se kampfakta her.

Efter kun tre minutters spil fik hjemmeholdet prikket den første kasse i nettet, da Victor Hartmann bankede en løs bold i nettet til 1-0 til hjemmeholdet. Blot to minutter senere var det dagens firemålsskytte, Johan Alcaraz, der bragte Frederiksberg-skolen på 2-0.

Johan Alcaraz scorer til 2-0. Foto: Adam Kristoffersen
Johan Alcaraz scorer til 2-0. Foto: Adam Kristoffersen

Se også: Kollektivet sejrede

Kampen lukket midt i første halvleg
Muhammed Harden og Johan Alcaraz bragte midt i halvlegen hjemmeholdet foran med 4-0. Dermed var kampen reelt afgjort. Ros skal der lyde til det hårdtkæmpende udehold for ikke at give op. Specielt keeper Umit Khorshed gjorde, at Kildevældsskolen ikke kom yderligere bagud i denne fase af kampen.

Fin detalje. Foto: Adam Kristoffersen
Fin detalje. Foto: Adam Kristoffersen

Se også: Kollektivet sejrede

Målmaskinen stoppede ikke
Inden pausen blev det både 5-0, 6-0 og 7-0 til værterne. I pausen forsøgte gæsterne fra Kildevældsskolen at lave et par ændringer. Ændringerne gav pote i de første fem minutter af anden halvleg, hvor gæsterne fik lukket fint ned. Specielt skal Bilal Iljazovski roses for en god fight. Han var generelt gæsternes bedste i dag. Efter 36 minutter fik den lille angriber Hubert Hein bragt Skolen ved Nyelandsvej på 8-0 - og derfra så hjemmeholdet sig ikke tilbage - og kampen endte med 14-0. Bedst i kampen var Johan Alcaraz, Lowis Gyamfi og den stærke midtbanegeneral, Oskar Anderson.

Se Johan Alcaraz score til 4-0: