Fightervilje og fysik

Gik til stålet: Begge mandskaber kæmpede hårdt hele kampen

Mohamud Mursal var kampens første målscorer. Foto: Rikke Randrup
Mohamud Mursal var kampens første målscorer. Foto: Rikke Randrup

Tirsdagens opgør mellem drengene fra Frydenhøjskolen og Korsager Skole i deres første runde af Ekstra Bladet Skolefodbold blev i sidste ende til et spørgsmål om fight og kampgejst.

Se kampfakta her.

Se også: Duo dominerede

Kæmpede hårdt
Drengene fra Frydenhøjskolen lagde bedst ud med den første chance allerede efter to minutter spillet. En lang bold fra Mervin Murega blev lagt frem mod en hurtigt løbende Marc Skade. Han kunne fint lægge bolden ind over, hvor Valmir Dzemaili uheldigvis ramte overliggeren i stedet for at sende sit hold foran 1-0.

Blot tre minutter senere opstod en smule tummult i den anden ende af banen, hvor flere af spillerne fra Korsager skole forsøgte at komme forbi det tætstående forsvar fra Frydenhøjskolen.

Det lykkedes dog Mohamud Mursal at sparke bolden over Casper Bengtsson i målet, som tidligt i kampen måtte se sig forbi passeret.

Casper holdt værterne inde i kampen resten af første halvleg, hvor kampen skulle vindes på midtbanen.

Bolden var mere i luften end på jorden, og mange af duellerne skulle vindes på fysikken frem for teknikken.

Med ni minutter igen blev et mindre frispark begået 35 meter udefra feltet. Hjemmeholdet anfører Mervin Murega tog frisparket. Han sparkede som en hest og placerede bolden godt oppe under overliggeren til reduceringen 1-1. Begge hold kæmpede med arme og ben for at holde sig inde i kampen, men stillingen forblev 1-1 ved pausen.

Magnus Møller var kampens klart bedste spiller. Foto: Rikke Randrup
Magnus Møller var kampens klart bedste spiller. Foto: Rikke Randrup

Se også: TV: I fuld kontrol

Trak fra
Det var to tændte mandskaber, der var klar til anden halvleg.

Men indskiftede Kuba Karbowski satte hurtigt en stopper for Frydenhøjskolens drøm om at forblive i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Han skulle ikke bruge mere end to minutter på at tilkæmpe sig bolden i modstanderens felt, hvor han ubesværet kunne sætte bolden i nettet til 2-1. Værternes drenge var på hælene i flere situationer, og det var den hårdtarbejdende Marc Skade, der holdt sit mandskab inde i kampen.

Han løb frem og tilbage, genpressede og forsøgte at skabe flere muligheder. Men gang på gang måtte han se sig overmatchet af den særdeles dygtige Magnus Møller. Magnus var en vaskeægte midtbanegeneral, der gang på gang spillede sine medspillere fri.

Dette gjorde han nemt og elegant til sin medspiller Kuba, der endnu engang brugte sin fysisk stærke krop til at holde en modspiller væk og scorede til 3-1!

Frydenhøjskolen var hårdt ramte, og lavede flere fejl tidligt i kampen. Korsager Skole havde fuldstændig overtaget kampen, og endnu engang sendte Magnus en perle af sted til Viktor Raahauge, som frækt placerede bolden mellem benene på målmanden til slutresultatet 4-1.