Alene mod kollektivet

Målrig: Der blev scoret 11 mål i den spændende kamp

Der var fart over feltet i kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Der var fart over feltet i kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen

Tirsdagens første kamp på Genforeningspladsen stod mellem Sølvgades Skole og N. Zahles Gymnasieskole.

Straks fra start så man en tydelig forskel på de to hold. Sølvgades Skole havde kampens ubetinget bedste spiller i Samuel Fredskov – modsat havde N. Zahles Gymnasieskole et stærkt kollektiv af ret gode boldspillere med god forståelse for spillet.

Se kampfakta her.

Havde styr på kampen
Sølvgades Skole gik dog friskt til sagen, og efter tre minutter havde Magnus Sander et godt forsøg, som dog blev klaret af Vincent Horvath i målet.

Men gæsterne fik hurtigt styr på deres angrebsspil. Og allerede efter fem minutter fik Zahles skoles 10’er Lasse Holstvig sendt William Smedegaard af sted med en god aflevering. Han kunne score til 1-0 til uden chance for Daniel Nattestad i målet.

Men herefter stod Sølvgade stærkt i forsvaret – med Oliver Helverskov og Rasmus Klinerberg – flankeret af Oliver Tidholm og Jeppe Uldahl. Men i længden kunne de ikke modstå udeholdets pres. I det 18. minut sendte Sebastian Taslicuckur et flot indlæg ind foran Sølvgades Skoles mål. Så kunne William Dandanell øge til 2-0 med en flot inderside. Minuttet efter gentog optrinnet sig. William Dandanell kunne score til 3-0 på oplæg fra Victor Rosendahl.

Hjemmeholdet holdt stadig humøret oppe. Men kampen blev så punkteret ved, at deres keeper lavede et dårligt udspark, som William Smedegaard opsnappede og satte ind til 4-0. Samtidig havde værterne ikke noget modtræk mod gæsternes fløjspil, og i det 28. minut var det William Dandanell, der var oplægsholderen og Sebastian Solgaard, der var målscoreren.

Der blev gået til stålet. Foto: Stig Sinius Nielsen
Der blev gået til stålet. Foto: Stig Sinius Nielsen
 

Lukkede ballet
I halvlegens sidste minut lykkedes det endelig for Samuel Fredskov at slippe fri og reducere til pauseresultatet 5-1.

I anden halvleg tog udeholdet det mere roligt. Dog lavede William Dandanell og Sebastian Solgaard en kopi af 5-0-målet, og kort efter scorede Victor Rosendahl til 6-1. Men inden da havde Sølvgades Skole fået tilkendt et straffespark, hvor Vincent i målet fik klaret skuddet fra Samuel Fredskov.

Samuel blev dog så sur på sig selv, at han efterfølgende tog en dribletur gennem en halv banelængde og reducerede til 7-2. Og kort efter gjorde Elias Taj det til 7-3. Gæsternes Thor Duelund lukkede dog ballet til slutresultatet 8-3 til N. Zahles Gymnasieskole over Sølvgades Skole.

1 af 8 Fotos: Stig Sinius Nielsen
2 af 8 
3 af 8 
4 af 8 
5 af 8 
6 af 8 
7 af 8 
8 af 8 Der var fart over feltet i kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen