Holdt hovedet koldt

Afgjort fra pletten: Efter den helt lige kamp i ordinær tid blev kampen afgjort efter straffe

Gæsternes keeper viste stolt sit håndklæde frem efter kampen. Foto: Niels Torp
Gæsternes keeper viste stolt sit håndklæde frem efter kampen. Foto: Niels Torp

De to lokale skoler på Frederiksberg gav hinanden en fin drengekamp, hvor det tekniske spil var i højsædet. Afgørelsen faldt efter straffesparkkonkurrence, da den ordinære kamp endte 2-2. Det var Gasværksvejens Skole, der trak det længste strå, og vandt med 6-4 over Lindevangskolen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Værterne kæmpede forgæves

Nervepirrende
De to hold stod glimrende til hinanden, og der blev vist poleret og teknisk god fodbold på kunstgræsbanen ved Frederiksberg-Hallerne. Den solbeskinnede dag havde trukket en del tilskuere på lægterne, og de fik lidt af et drama, da Gasværksvejens Skole først fik udlignet, da der manglede syv minutter af kampen.

Nikolas Bendsen bragte Lindevangskolen foran i slutningen af første halvleg, da han scorede sikkert efter en ripost til 1-0.

Opgøret bølgede frem og tilbage, men det lykkedes Johannes Prebensen at få udlignet til 1-1 i midt af kampen. Derefter opsnappede Nikolas en svag tilbagelægning, og lynhurtig var han over bolden og huggede den højt i nettet uden chance for Mathias Munch i målet.

Alt tydede på, at Lindevangskolen ville sikre sig sejren, da de havde bolden mest og virkede til at være det bedst fungerende mandskab. Pludselig opstod der en målchance kort før tid, og Dadi Pòrhallson fra Gasværksvejens Skole var over bolden og sendte den sikkert i nettet til udligningen 2-2.

Efter sine to mål fik Nikolas en fidusbamse. Foto: Niels Torp
Efter sine to mål fik Nikolas en fidusbamse. Foto: Niels Torp

Se også: Første sejr nogensinde

Afgjort i straffe
Derefter skulle opgøret ud i en straffesparkskonkurrence, og de mange tilskuere havde svært ved at holde nerverne i ro. Der blev udvalgt fem skytter på hvert hold, men det var Gasværksvejens Skole, der løb med den samlede sejr på 6-4, da de holdt hovedet koldt og scorede på fire forsøg.

Det afgørende mål blev sikkert sat ind af Daniel Lambrecht til den endelige sejr og masser af jubel fra holdkammeraterne. Målmanden Mathias Munch var også medvirkende til sejren, da han reddede et straffespark, men også fik et par af modstanderne til at skyde forbi målstolpen.

Gasværksvejens Skole er klar til tredje runde, hvor der atter venter en lokal skole fra Frederiksberg, og det bliver med garanti et yderst spændende opgør.