En Hai foran mål

Trak fra: Efter pausen kom målene for alvor

Værterne satte sig på kampen efter pausen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Værterne satte sig på kampen efter pausen. Foto: Stig Sinius Nielsen

Onsdagens kampe på Vanløse Stadion bød på to lokalopgør mellem Katrinedals Skole og Rødkilde Skole. Den første kamp stod pigerne for.

Se kampfakta her.

Se også: Fik revanche

Lige fra start
Her lagde værterne bedst ud med et massivt pres mod Rødkilde Skole, der havde nok at gøre med at forsvare sig.

Men værternes lille anfører Oliwia Lojko viste, hvordan man forsvarer sig godt. Sammen med Hajad Dirie fra 7. klasse og Nanna Flecks fik de lukket godt af for de hurtige piger fra hjemmeholdet: Amanda Bregnhardt, Ida Birch, Hala Khomsi og ikke mindst lille Lara Hai.

Og kom hjemmeholdet forbi forsvaret, var de enten meget ineffektive – som deres anfører Asta Willemann, der både havde skud på overliggeren og indtil flere skud over mål. Eller også klarede vikar-keeperen Cecilie Bertelsen i målet ærterne.

Oppe foran havde gæsterne Maya Reslet og Zainab Perveez, men de blev tæt dækket af værternes forsvarstrio med Astrid Agerbæk, Amanda Bregnhardt og Laura Vilhelmsen.

Rødkilde Skole var godt med i første del af kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Rødkilde Skole var godt med i første del af kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen

Se også: Målræv på jagt

Lukkede kampen
Rødkilde Skole håbede på at kunne gå til pause med en nul-løsning. Men så lavede keeperen Cecilie Bertelsen et skævt udspark, som Hala Khomsi opsnappede og sørgede for en pauseføring på 1-0 til Katrinedals Skole.

Til anden halvleg var udeholdets oprindelige keeper Stephanie Osae dukket op og trak i målmandstøjet.

Og det gik også ret godt i det første kvarter. Men så tog værternes Lara Hai fat og med to hurtige mål, lukkede hun i realiteten kampen.

I slutminutterne fik Viola Rungø så sat et mål ind til slutresultatet 4-0 til Katrinedals Skole over Rødkilde Skole.

1 af 11 Fotos: Stig Sinius Nielsen
2 af 11 
3 af 11 
4 af 11 
5 af 11 
6 af 11 
7 af 11 
8 af 11 
9 af 11 
10 af 11 
11 af 11 Værterne satte sig på kampen efter pausen. Foto: Stig Sinius Nielsen