Baneløber efter kedelig halvleg

Underholdning: I anden halvleg kom der dog gang i festen

En 'baneløber' med nøgen overkrop er ikke helt almindeligt, men Bjørn vakte stor jubel, da han svingede trøjen over hovedet. Foto: Niels Torp
En 'baneløber' med nøgen overkrop er ikke helt almindeligt, men Bjørn vakte stor jubel, da han svingede trøjen over hovedet. Foto: Niels Torp

To-tre hundrede skoleelever overværede fredag formiddag en glimrende fodboldkamp imellem Heibergskolen og Vibenhus Skole, hvor sidstnævnte trak sig sejrrigt ud med 3-1 efter en målløs første halvleg.

Se kampfakta her.

Godt to-tre hundrede skoleelever overværede kampen på kunststofbanen i Fælledparken på Østerbro. Foto: Niels Torp
Godt to-tre hundrede skoleelever overværede kampen på kunststofbanen i Fælledparken på Østerbro. Foto: Niels Torp

Se også: Flot teknik førte til sejr

Flotte detaljer
Det var en meget velspillet kamp. Begge hold diskede op med fint teknisk fodbold, hvor spillerne ramte hinanden med præcise afleveringer. Desuden blev opgøret krydret med fornemme tekniske detaljer af høj kvalitet.

Mathias Bynck åbnede scoringen for udeholdet, da han løb fra modstandernes forsvar og scorede sikkert. Opgøret vekslede med masser af målchancer i begge ender, men det var Mads Greve, som udlignede for hjemmeholdet til 1-1.

En af kampens mest iøjnefaldende spillere Lukas Malik driblede sig igennem og øgede til 2-1. Kort efter slog Abdullah Iqbal slog sejren fast med det afgørende mål til 3-1.

Se også: Brændte fra pletten

Baneløber med humor
Et af kampens højdepunkter var en 'baneløber', som i pausen med bar overkrop gav især de kvindelige tilskuere noget af en oplevelse.

- Jeg havde bare lyst til at lave lidt sjov, fortalte Bjørn Bjerkeson.

- Jeg synes, at der trængte til lidt underholdning, smilede Bjørn, som skabte vild jubel på tilskuerpladserne.

En af kampens mest markante spillere var Oscar Lentz, der vogtede målet for Heibergskolen. Han er en dygtig håndbold-målmand, men holdkammeraterne manglede en keeper, og derfor blev Oscar ”lokket” til at passe buret.

- Jeg spiller håndbold på rimeligt højt plan, hvor jeg vogter målet for et udvalgt U14-hold. Jeg havde lidt besvær med at bruge fødderne i denne fodboldkamp, men jeg var dog tilfreds med indsatsen – trods nederlaget, sagde Oscar Lentz, som fik fairplayhåndklædet.

Oscar Lentz er normalt håndboldspiller, men på grund af afbud overtog han pladsen mellem stængerne. Foto: Niels Torp  
Oscar Lentz er normalt håndboldspiller, men på grund af afbud overtog han pladsen mellem stængerne. Foto: Niels Torp