Bedst i lokalopgør

Effektivt: Gjorde det onde ved modstanderen

Der blev gået til den i hver eneste duel. Foto: JJØ
Der blev gået til den i hver eneste duel. Foto: JJØ

To Rødovre-skoler, Rødovre Skole og Valhøj Skole tørnede sammen på Elstedvej. Der var masser af fodboldspillere på begge hold, som let havde slået sig videre fra første runde.

Anfører Louise Pena fra Rødovre Skole var en smule skeptisk inden starten.

- Valhøj er faktisk ret gode, men da vi også har et fornuftigt og godt hold i år, så jeg og holdet tror på en sejr i dagens kamp. Men vi skal gøre os umage, lød det fra hjemmeholdets anfører.

Denzel Akyirem fra Valhøj Skole var i gang med at sætte numre på holdkortet, da vi spurgte ham ind til kampen, og også han var lidt skeptisk.

- Vi håber selvfølgelig på en sejr i dag. Det bliver ikke så let som sidste gang, hvor fik en tennis-sejr på 6-1. Dertil har Rødovre Skole for mange gode spillere. Men vi gør vores bedste, og mere kan vi ikke gøre, sluttede den sympatiske anfører.

Se kampfakta her.

Se også: Kaptajn Louis samlede tropperne

Hektisk start
Kampen fik en ret ualmindelig start. Der blev sparket et højt indlæg op mod Rødovres mål. Det endte med en tilbagelægning, som keeper Jonas Søgård berørte med hænderne og dermed indirekte frispark til gæsterne et par meter fra målet.

Der blev dirigeret, stillet op og beregnet afstand. Det endte med en skydekonkurrence, hvor Rødovre-spillerne på skift kastede sig frygtløst ned for at parere skuddene, og der kom heller ikke mål ud af situationen. så Rødovre Skole slap med skrækken. 

Det var Valhøj Skole, der først fik etableret et overtag. Godt styret af en velspillende og dynamisk anfører i Denzel Akyirem fik de presset spillet frem mod Rødovres mål, og Denzel havde også overskud til at tage et par raids direkte mod værternes mål. 

Men her var der et par stærke stoppere, der stod klar til at tage sig af ham. Både Louis Pena og Jens Jørgensen havde styrke og robusthed til at afvise Denzels angrebsraids. Den næste store chance tilfaldt Valhøj. Najjib Haji sendte et godt lob mod hjemmeholdets mål, fordi keeperen var kommet for langt ud, men bolden sneg sig lige over overliggeren.

Rødovre Skoles bedste forsøg kom, når de fik bolden ud på kanterne, hvor de har et par dygtige og hurtige spillere i Noah og Anders Randrup, men de kom ikke til de store chancer trods deres store ihærdighed. Hjemmeholdet følte sig lidt snydt for et straffe i det 20. minut, og minuttet efter missede Noah en giga chance, da han blot skulle sætte indersiden på til et godt indlæg men stadig 0-0.

Gæsterne var lige en tand bedre i opgøret end hjemmeholdet. Foto: JJØ
Gæsterne var lige en tand bedre i opgøret end hjemmeholdet. Foto: JJØ

Se også: Kaptajnens fald

Hul på bylden
Så fik Valhøj tre gode chancer, men igen var Rødovre nede og blokere med deres kroppe. Det lignede en kamp, ingen ville tabe. Men et par minutter efter kom der hul på bylden.

Et godt træk på venstrekanten efterfulgt af et godt indlæg fra Najib Haji endte hos Marcus Valla, der sendte bolden ind til en 1-0-føring til udeholdet. Og minuttet efter sendte Marcus Valla så en god aflevering ind til Martin Becker, og han var ligeså sikker, og nu var stillingen 2-0 til gæsterne.

Fra en fuldstændig lige kamp, blev det nu op ad bakke for Rødovre Skole, og halvlegen sluttede med 2-0 til Valhøj Skole.

Se også: Spænding til det sidste

Samme billede
Anden halvleg var knapt nok startet, før Rødovre Skole havde et godt og farligt forsøg, men gæsternes keeper Sergen Jajovski fik vippet bolden ud til hjørne. Sergen stod i øvrigt en glimrende kamp for Valhøj Skole. Han var sikker i sine indgreb og skabte god ro i forsvaret.

Efter knap fem minutter lukkede Valhøj Skole reelt kampen. Martin Becker tog en lang tur med bolden, og han endte også med at score sit andet mål til stillingen 3-0, og derved blev det.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Rødovre Skole - Valhøj Skole, 0-3

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Jens Jørgensen, Rødovre Skole
Martin Becker, Valhøj Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Charley Togher, Rødovre Skole


Kampen tog til i hårdhed, så dommeren måtte vifte med et par gule kort uden, at spillet dog blev voldsomt og hævngerrigt. Fodbold er en kontaktsport. Det så vi mange eksempler på i dag.

Rødovre Skole kæmpede til det sidste for en reducering for dermed at åbne kampen. Men de overvandt aldrig det gode og solide forsvarsspil, som Valhøj Skole diskede op med. 

Så Valhøj Skole er nu klar til tredje runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.