Birk blev nøglen til sejr

Afgørende: Birk var skarp fra pletten

Der blev lagt fysik bag hovedspillet. Foto: Birger Dencker
Der blev lagt fysik bag hovedspillet. Foto: Birger Dencker

Kirsebærhavens Skole kom bedst ud til kampen og spillede bolden rundt, men ofte glemte de kanterne og spillet blev meget sammenpresset på midtbanen, og var derfor forholdsvist nemt at stoppe for hjemmeholdet. Se kampfakta her.

Der skulle lidt held til første scoring, som faldt efter ni minutter spil. Udeholdets Frederik Mikkelsen skulle tage hjørne, som resulterede et perfekt indlæg foran mål. Uheldigvis for hjemmeholdet får Kiyan ekspederet bolden i eget net og så stod den pludseligt 1-0 til udeholdet.

Kirsebærhavens Skoles Newton sætter sig endnu engang igennem. Foto: Birger Dencker
Kirsebærhavens Skoles Newton sætter sig endnu engang igennem. Foto: Birger Dencker

Se også: Kirkerne slog klinger

Albert på spil
Begge hold havde deres muligheder i første halvleg til flere mål – tættest på var hjemmeholdets Albert, som gang på gang udfordrede udeholdet, men ofte blev han stoppet, inden det blev rigtigt farligt. Albert var dog ikke så let at slå ud, så han blev ved med at udfordre de store drenge.

Anden halvleg var knapt fløjtet op, da Albert endnu en gang var på færde – han løb simpelthen fra sin oppasser og scorede sikkert og udlignende til 1-1, og der var kun spillet 30 sekunder. Albert blev efter kampen meget fortjent tildelt sit holds fidusbamse.

Bare fem minutter senere havde udeholdets Mani Doostkoohi en kæmpe chance, og efter et indlæg fra venstrekanten ved fjerneste stolpe skulle han bare lige ramme bolden, men han fik slet ikke ramt bolden.

Hanssted Skoles Albert scorer efter flot gennembrud. Foto: Birger Dencker
Hanssted Skoles Albert scorer efter flot gennembrud. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: Juulen var knivskarp

Sikker fra pletten
Udeholdet fik igen et lille overtag med flere gode indlæg i feltet. Det var også et indlæg fra udeholdet, som gav den næste mulighed – desværre for hjemmeholdet endte indlægget på hånden af en forsvarsspiller og korrekt dømt straffespark til gæsterne. Birk Lind blev sat til sat til at sparke og det gjorde han meget sikkert, og så stod den 1-2. Det blev også kampens slutresultat, og er dermed videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.