Comebacket udeblev

Det trak op: Hjemmeholdet formåede dog at holde fast i føringen og hive sejren hjem

Der var et heftigt pres på Tagensbo-målet i kampen. (Foto: Rasmus Anker)
Der var et heftigt pres på Tagensbo-målet i kampen. (Foto: Rasmus Anker)

I drengekampen imellem Skt. Annæ Skole og Tagensbo Skole trak det i anden halvleg op til comeback, indtil frustrationerne tog over.

Første halvleg startede ellers lovende, og de to hold spillede med fuld respekt for hinanden. Skt. Annæ skole, der havde bolden mest i starten, forsøgte sig flere gange med at spille sig igennem. Hårdt arbejde fra Tagensbo midtbaneslidere reddede udeholdet fra en tidlig scoring imod sig.

Kvaliteten og udholdenheden fra Skt. Annæ viste sig dog til at være en for stor opgave for Tagensbo-spillerne. Efter otte minutter fik vi første scoring. Målet, der var resultatet af et gennemført opspil, blev scoret af kantspiller Oliver Kaar-Mogensen. En glædelig stund for Oliver Kaar-Mogensen, der jublede med at proklamerede til træneren, at han ville score hattrick i dagens kamp. Det skulle vise sig ikke at være Olivers sidste aktion i dagens kamp.

Se også: TV: Massiv målfest

Oliver Kaar-Mogensens første mål i kampen. (Foto: Rasmus Anker)
Oliver Kaar-Mogensens første mål i kampen. (Foto: Rasmus Anker)
 

Se kampfakta her.

Red lidt på bølgen
Dette startede et væld af angreb for Skt. Annæ, og de virkede til at ride på bølgen, da de kort efter scorede til 2-0 på et mål af midtbanespiller Jonas Godske, der effektivt sparkede en stikning ned i modsatte side af målet.

Efter 14 minutter af kampen fik Skt. Annæ skole tildelt et frispark uden for feltet. De to målscorere Oliver Kaar-Mogensen og Jonas Godske stod begge og var ivrige for at sparke, og det endte med at være Jonas, som stillede op til skuddet. Et køligt placeret frispark, som passerede keeperens hånd og går ind via nettaget. 3-0 til Skt. Annæ Skole.

Hele holdet fra Skt. Annæ skole virkede enige om spille-stilen, der skulle til for at bryde igennem Tagensbo-forsvaret. Uden den store overraskelse var det Oliver Kaar-Mogensen, som arbejdede videre for at holde sit løfte om et hattrick. Efter dette mål i det 22'ende minut, forblev det 4-0 til halvleg uden de store ændringer i holdenes spillestil.

Efter halvlegen var Tagensbo Skole særdeles mere med i spillet.

Se også: TV: Ridvan fortsætter: Vil være topscorer

Pasningsspillet fungerede og de fik driblet sig ud af større problemer. Dette lagde et stort pres på Skt. Annæ-spilerne, som noget overraskende fik scoret imod sig allerede efter to minutter af anden halvleg. Et kort og hurtigt opspil af drengene fra Tagensbo skole,  hvor Fahed Aslam satte to modspillere af med kløgtige driblinger, før han sikkert placerede bolden i nettet bagved målmand, Gustav Drejer. Kort efter Skt. Annæs genopstart erobrede Tagensbo Skole bolden endnu engang og kom endnu en gang frem til scoring. Denne gang var det Zaher Abdul-Ghani der satte sidste fod på og scorede til 2-4.

Man kunne høre spillerne på banen peppe hinanden op, samtidigt med at man kunne se fortvivlelsen i Skt. Annæ-spillernes øjne. De følte sig ikke længere så sikre på sejren, som før halvlegen, og der var kun spillet fire minutter af halvlegen.

Der var massevis af chancer i kampen. (Foto: Rasmus Anker)
Der var massevis af chancer i kampen. (Foto: Rasmus Anker)
 

En anspændt affære
Affæren begyndte nu at blive anspændt, da begge hold prøvede alt hvad de kunne for at ændre kampen.

Skt. Annæ Skole forsøgte at spille sig frem til chancer, som det var opskriften i første halvleg, men Tagensbo Skole forsøgte desperat at halse efter og sparke bolden frem til chancer til endnu en reducering. Dog begyndte kampen at tage en drejning, som vi tilskuere ikke havde håbet. Mange hårde tacklinger og skældsord prægede kampen, og de gule kort begyndte at hænge løst på dommeren.

Det sidste mål i kampen faldt efter 48 minutter og 10 sekunder, hvor en af de mest truende spillere for Skt. Annæ skole endelig slog igennem. Yonathan Meharena fik med masser af plads omkring sig, tæmmet og banket bolden ind i målet, lige uden for målmandens rækkevidde.

Efter målet til 5-2 var kampen afgjort. Kampen endte 5-2 til Skt. Annæ Skole.