De 'grønne' fortsatte

Endnu en storsejr: Pigerne fra Grønnemose Skole har fart over feltet i denne turnering

Grønnemosepigerne sad på kampen fra start til slut. (Foto: Steen Madsen)
Grønnemosepigerne sad på kampen fra start til slut. (Foto: Steen Madsen)

Det var et noget amputeret hold, Skovgårdsskolen mødte op med til kampen mod Grønnemose Skole.

Målmand Pauline Orkisz var desværre blevet skadet i sidste kamp og kunne fremvise to fingre i forbinding.

Pauline stod en meget stor kamp i sidste kamp mod Gladsaxe Skole forklarede træneren:

— Vi vandt 3–1, men havde vi ikke haft Pauline, var det nok ikke blevet til sejr.

— I dag stiller vi med Kamille Beckett på mål. Pauline er med til at coache hende, så vi tror på det.

Kamille var mere forbeholden:

— Jeg er super lykkelig for, at Pauline er med til at hjælpe mig. Jeg har aldrig stået på mål før. Men jeg vil gøre mit bedste, og så må vi håbe, det er nok.

Kamille Beckett blev instrueret af Pauline inden kampen. (Foto: Steen Madsen)
Kamille Beckett blev instrueret af Pauline inden kampen. (Foto: Steen Madsen)
 

Se kampfakta her.

Heftigt pres
Grønnemose Skole stillede derimod med et stærkt hold.

— Det er et rigtigt fodboldhold, udtalte træneren stolt.

— Tøserne kan virkelig spille fodbold!

Der skulle da heller ikke gå lang tid, før alle fik syn for sagen.

Se også: TV: Spåkonen Søndergaard

Grønnemose lagde et tungt pres på Skovgårdsskolen og kom hurtigt til den første scoring. Herefter fulgte et total pres over hele banen, og Skovgårdsskolen fik ikke megen ro til at få spillet til at fungere.

Fem minutter inde i første halvleg var den gal igen. Denne gang var det Frida, som scorede.

 

Efter scoringen blev Frida taget ud, og vi fik en snak med hende:

— Det er bare super at score, kom det med et stort smil.

— Jeg tror godt, I kan forvente flere mål.

— Målet var et hårdt skud, som målmanden halvklarede, og jeg sparkede riposten ind. Det var ikke så svært, kom det sejrsikkert fra Frida.

Flere mål i kassen
Imens Frida var ude, holdt hendes holdkammarater absolut ikke pause.

Det blev til hele tre scoringer mere, så pausestillingen var 5–0. Pauline, som debuterede i målet, havde en travl halvleg, men selvom der kom fem scoringer, stod hun fantastisk og afværgede mange forsøg.

Der blev snakket taktik i pausen. (Foto: Steen Madsen)
Der blev snakket taktik i pausen. (Foto: Steen Madsen)
 

I anden halvleg var intet ændret. Dog kom Skovgårdsskolen til spredte chancer dog uden at score.

Det blev til to mål mere til Grønnemose Skole, så sejren blev på hele 7–0.

Sejren var helt fortjent, og alle omkring kampen var også enige om, at kampen havde fundet den rigtige vinder.

Grønnemose Skole er et hold, som er fyldt med teknisk gode spillere.

De har en meget flot fodboldforståelse, som gør, at deres spil bliver yderst seværdigt. Gad vide, om der i holdet her gemmer sig en kandidat til kredsfinalerne.