Den farligste føring

2-0 kan gå galt: Drengene fra Sortedam gik en grum skæbne i møde

Drengene gik til stålet i opgøret, men måtte finde en afgørelse på straffe. (Foto: Lars Preben Jensen)
Drengene gik til stålet i opgøret, men måtte finde en afgørelse på straffe. (Foto: Lars Preben Jensen)

Kampen stod imellem drengene fra Vigerslev Allés Skole imod Sortedamskolens drenge.

Det blev en kamp med mange chancer til begge hold.

Der var fine redninger fra begge målmænd, og der blev brændt 100 procents chancer fra begge hold.

Derfor var det, som kampen skred frem, tydeligt, at kampen skulle afgøres på straffespark.

Se kampfakta her.

Se også: Kaptajnens drenge skudt i sænk

Drengene viste flot spil i opgøret. (Foto: Lars Preben Jensen)
Drengene viste flot spil i opgøret. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Favoritværdigheden tyngede
Sortedamskolens træner var villig til at kaste favoritrollen over på drengene fra Vigerslev.

— Vi har ingen profiler på holdet, men jeg tror, vi har en chance, lød den beskedne melding.

Kampen startede da også med spil og chancer til Vigerslev Allés Skole.

Men første gang Sortedam-holdet var på modstandernes banehalvdel, var det holdets topscorer Hassan, der kunne bringe sit hold foran 1-0.

Kort efter kunne Noah have bragt balance i regnskabet, da han fik en friløber fra midten af banen. Men Albert i målet afværgede det med en god fodparade.

Drengene gik til den. (Foto: Lars Preben Jensen)
Drengene gik til den. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Den godt spillende Vincent scorede til 2-0 på et langskud uden for feltet.

Ved stillingen 2-0 havde Hassan muligheden til en 3-0 føring, men Hassan skød på sammenføjningen.

Farlig føring
I fodboldverdenen siges det, at en 2-0 føring er den værste føring.

Endnu en gang holdt ordsproget. I det 21. og 22. minut scorede først Youssef og dernæst Mikkel til pause stillingen 2-2.

I anden halvleg var det Vigerslev-drengenes tur til at brænde chancer.

Da der ikke blev scoret mere i anden halvleg, skulle kampen afgøres fra 11-meterpletten.

Det var før omtalte Mikkel, der scorede på Vigerslevs sidste spark, som vandt 6-5.

Se alle straffesparkene fra kampen her.