Det regnede med mål

Elegant spil: Gæsterne viste høj klasse og satte mange mål i nettet

Mandskabet fra Maglegårdsskolen var meget tilfredse efter en flot sejr på 13-1 over Ordrup Skole. Foto: Niels Torp
Mandskabet fra Maglegårdsskolen var meget tilfredse efter en flot sejr på 13-1 over Ordrup Skole. Foto: Niels Torp

Drengene fra Ordrup Skole var værter i opgøret mod Maglegårdsskolens drenge. Hjemmeholdet havde i deres første og seneste kamp spillet Mørkhøj Skole ud med en 5-3-sejr. Udeholdet kunne i deres første og seneste kamp upspille Tjørnegårdsskolen med en sejr på 4-1.

Men gæsterne i denne kamp gav en fornem opvisning, da de udspillede modstanderne på kryds og tværs og vandt med hele 13-1.

Se kampfakta her.

Simon Bornkessel fra Maglegårdsskolen er et stort talent, som på sigt kan drive det vidt. Han spiller i HIK og er med på et godt U17-hold, hvor han er i færd med at udvikle sig. Foto: Niels Torp
Simon Bornkessel fra Maglegårdsskolen er et stort talent, som på sigt kan drive det vidt. Han spiller i HIK og er med på et godt U17-hold, hvor han er i færd med at udvikle sig. Foto: Niels Torp

Se også: Skarpe spillere i et opgør

Gode mandskaber
Cifrene tegner dog ikke helt det korrekte billede af opgøret, da værterne langt hen ad vejen var godt med i kampen. De kæmpede forbilledligt lige til det sidste dommerfløjt.

Det var hovedsagelig trioen Daniel Boissevain, Anton Hasbo og Simon Bornkessel, der diskede op med lækre driblinger, afleveringer og effektive afslutninger på mål.

Det var tydeligt, at hovedparten af udeholdets spillere er tilknyttet en fodboldklub i lokalområdet, mens hjemmeholdet blot havde et par spillere, som ugentligt frekventerer en klub og træner fast.

- Jeg spiller i HIK på U17-holdet, sagde Simon Bornkessel.

- Jeg er kun 15 år, så der et par sæsoner, hvor jeg kan vende mig til det hårde og hurtige tempo i landets næstbedste juniorrække. Det er dog en herlig afveksling, at vi kan spille disse kampe i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor vi allesammen på holdet ser frem til det næste opgør, som formentlig allerede bliver i næste uge, tilføjede Simon.

Noah Hansen fra Ordrup Skole stod en fornem kamp og havde mange fornemme redninger. Han fik tildelt fairplay-håndklædet. Foto: Niels Torp
Noah Hansen fra Ordrup Skole stod en fornem kamp og havde mange fornemme redninger. Han fik tildelt fairplay-håndklædet. Foto: Niels Torp

Se også: TV: Kæmpede med bravour

Reklame for kvindelandsholdet
Gæsterne reklamerede på trøjerne for kvindelandsholdet, hvorpå der stod 'Vi er danskerne'. Dette sæt spillertrøjer gav visse forpligtelser. Holdet havde fået dem foræret, men der var allerede bestilt en ny dragt, som var på vej.

Hjemmeholdet fik under hele kampen en fantastisk støtte af et meget medlevende og talstærkt kvindeligt publikum, som gennem hele opgøret var meget højlydte med tilråb og diverse kampråb.

Disse piger holdt heldigvis gejsten oppe lige til kampen sluttede med de triste cifre på 1-13.

Værterne kan være glad for målmanden Noah Hansen, der absolut kunne være sin kamp bekendt. Han havde et væld af fine redninger i begge halvlege.

Der var en massiv og flot opbakning fra de mange kvindelige elever fra Ordrup Skole under hele kampen. Men det var desværre ikke nok. Foto: Niels Torp
Der var en massiv og flot opbakning fra de mange kvindelige elever fra Ordrup Skole under hele kampen. Men det var desværre ikke nok. Foto: Niels Torp

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen