Dramatisk afgørelse

Flot comeback: Vendte kampen på hovedet

Villum Graglia, Sortedamskolen var helt suveræn og fik tildelt fidusbamsen for godt lederskab og en stor indsats. Foto: Niels Torp
Villum Graglia, Sortedamskolen var helt suveræn og fik tildelt fidusbamsen for godt lederskab og en stor indsats. Foto: Niels Torp

Opgøret mellem Sortedamskolen og Heibergskolen i Fælledparken blev meget dramatisk og yderst underholdende med et afgørende mål i de døende minutter.

Se kampfakta her.

Se også: Haki i hopla

Seværdig kamp
Det var imponerende, at de to mandskaber formåede at få en seværdig fodboldkamp ud af dette opgør, da der stod en strid storm på tværs af banen, som knækkede grenene af på de nærliggende træner. Det gjorde det heller ikke bedre, at kampen blev afviklet på en græsbane, som var ujævn og absolut ikke egnet til elegant boldspil.

De to hold formåede dog at give det talstærke publikum en gyser af rang, da Heibergskolen førte 2-1, da der blot manglede syv-otte minutter, og alt tydede på, at de ville hive sejren i land. Det lykkedes Sortedamskolens muskelbundt og velskabte Ibrahim Jalloh, at komme først på en løs bold i straffesparkfeltet, og han udlignede til 2-2, og så var opgøret helt lige igen.

Se også: Nulløsning og straffe

Afgjort i sidste sekund
Alt tydede på en straffesparkskonkurrence, men de sortklædte spillere fra Sortedamskolen ville det dog anderledes. På et tilfældigt kontraangreb, smuttede Haman Bahmanpour igennem igen, og med en lang tå lykkedes det ham at passere den velspillende målmand Oscar Lentz i Heibergskolens mål, og bolden trillede ind i nettet.

Jublen ville ingen ende tage, og spillere og tilskuere omfavnede hinanden i en sand glædesrus i sydlandske scener, og da opgøret blev sat i gang, så fløjtede dommeren kamp af til slutresultat 3-2 til Sortedamskolen.

Se også: Kæmpede mod overmagten

Gode præstationer
Der var mange glædelige oplevelser i dette dramatiske opgør, og flere af spillerne viste fodbold på et meget højt niveau. For vinderne var den mest markante Villum Graglia, som var eminent i forsvaret og meget forudseende i sine indgreb. Helt fremme var det hurtigløberen Haman der med to mål var med til at sikre sejren og den videre deltagelse til tredje runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hos Heibergskolen var der også mange lysende talenter, som gjorde sig bemærket. I de bagerste rækker var det David Henriksen, som ryddede godt op, og han var her, der og alle vegne. Fremme brillerede lynhurtige Mads Greve med et glimrende mål til udligningen 1-1, men han burde blande sig lidt mere i spillet, hvilket ville gør ham endnu bedre. Også Hassan Al-Jabert gjorde sig positiv bemærket, ligesom Oscar Lentz diskede op med flere store redninger mellem stængerne.

Det bliver interessant at følge Sortdamskolens videre færd i turneringen, når holdet i nær fremtid skal spille den næste kamp i tredje runde