Driblede sig videre

Flotte kasser: Smarte finter og flotte langskud blev omsat til mål

Mathilde Ømark scorede til 2-0 efter en elegant dribletur. Foto: Niels Torp
Mathilde Ømark scorede til 2-0 efter en elegant dribletur. Foto: Niels Torp

De to pigehold fra Præstemoseskolen og Katrinedals Skole gav hinanden en meget seværdig kamp på kunststofbanen i Avedøre i 4. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Førstnævnte løb med sejren på 3-1, hvilket var helt fortjent efter spil og chancer.

Se kampfakta her.

Se også: En Hai foran mål

Den store stjerne
Det var en fornøjelse at se flere markante personligheder på banen - og det gælder spillere på begge hold. Den helt store stjerne var Mathilde Jensen fra Præstemoseskolen, der har en imponerende hurtighed og sublim teknik.

Med et eminent overblik forudser hun situationerne, og det er gave, som på sigt vil bringe hende langt i hendes lovende fodboldkarriere.

- Jeg træner fire til fem gange om ugen i Brøndby IF. Selvom jeg ”kun” er 14 år, så spiller jeg med på klubbens bedste U-16 hold, sagde en beskeden Mathilde inden kampen og fortsatte:

- Efterhånden har jeg spillet fodbold i seks år, men det er blot de seneste 12 måneder, at jeg har været i Brøndby. Det har været et godt skifte og været en kolossal positiv udvikling med hensyn til mit eget spil.

Se også: 14 skud fra pletten

Flere lyspunkter
Også Mathilde Ømark gjorde sig bemærket hos vinderne, og hun trives til daglig i Rosenhøj Boldklub. Men hun har desværre måtte drosle lidt ned på træningen.

- Jeg trænede fire gange om ugen, men løb desværre ind i en del skader. Det betyder, at jeg kun spiller to gange om ugen, hvilket er helt fint helbredsmæssigt, sagde en smilende Mathilde efter opgøret.

Hos Katrinedals Skole var et af de helt store lyspunkter Viola Rungø, der med sin vilje og gode teknik var meget markant på midtbanen. Hun sugede boldene til sig, ligesom hun også viste sin målfarlighed med et fornemt langskudsmål.

Mathilde Jensen fra Præstemoseskolen var kampens helt store oplevelse. Foto: Niels Torp
Mathilde Jensen fra Præstemoseskolen var kampens helt store oplevelse. Foto: Niels Torp

Se også: Revancherede pigerne

Elegante mål
De første 20 minutter var jævnbyrdige og spillet vekslede. Der var chancer i begge ender.

Et langskud fra Emma Elbek blev halvklaret af modstanderens målmand, hvorefter Isabella Larsen var over riposten og bragte Præstemoseskolen foran med 1-0.

Kort efter øgede Mathilde Ømark til 2-0, da hun elegant snød tre-fire modstandere og til slut lagde bolden elegant ind i målhjørnet.

Mathilde havde også flere flotte drible- og løbetur i holdets første kamp, hvor hun scorede et hattrick.

I begyndelsen af anden halvleg tog Viola Rungø fra Katrinedals Skole sagen i egen hånd. Fra 25 meters afstand sendte hun et flot skud i nettet uden chance for værternes målvogter til 2-1.

Nu øjnene Katrinedals Skole en chance for gevinst i opgøret, men drømmen blev hurtigt slukket.

Mathilde Jensen fra Præstemoseskolen viste sin suveræne klasse og driblede elegant forbi flere modstandere, hvorefter hun scorede sikkert til 3-1.

Præstemoseskolen er derfor klar til 5. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold. Her skal de møde vinderen af kampen mellem Nyager Skole og Byens Skole.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Præstemoseskolen - Katrinedals Skole, 3-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Emma Elbek, Præstemoseskolen
Mona Thisted, Katrinedals Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Frederikke Mortensen, Katrinedals Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere