Fest og farver

Seværdigt: Flot hele vejen rundt

Der var fest og farver både på- og udenfor banen, hvor selv tilskuerne havde en fest. Foto: Niels Torp
Der var fest og farver både på- og udenfor banen, hvor selv tilskuerne havde en fest. Foto: Niels Torp

Det er ikke ofte, at man ser fornemme udklædninger på tilskuerpladserne, men det blev man vidne til på Bavnehøj Idrætsanlæg, da pigerne fra Gasværksvejens Skole og Tove Ditlevsens Skole tørnede sammen i anden runde af Ekstra Bladet Skolefodbold. Det blev førstnævnte, som løb med sejren på 4-1 efter en underholdende affære.

Se kampfakta her.

Se også: Dramatisk afgørelse

På pletten
Foruden de udklædte tilskuere på lægterne så var der en person, som stjal hele billedet. Det var nemlig hurtige og elegante, Selma Mogensen, som med et vaske ægte hattrick var kampens helt store spiller.

To af målene blev scoret på flotte frispark, hvoraf de ene var fra 20-25 meters afstand, men hun ramte bolden perfekt, og det var uden chance for Sabine Bargooth i målet hos Tove Ditlevsens Skole. Det sidste mål var efter et eminent sololøb, hvor hun afdriblede tre af modstanderne, inden hun elegant lagde bolden i nettet.

Selma fra Gasværksvejens Skole var en af kampens helt store oplevelser. Foto: Niels Torp
Selma fra Gasværksvejens Skole var en af kampens helt store oplevelser. Foto: Niels Torp

Se også: Haki i hopla

Fin fodboldkamp
De to hold gav hinanden en fin kamp i strålende solskin på kunstgræsbanen ved Bavnehøj Idrætscenter. Opgøret bølgede frem og tilbage, og der var flere markante profiler hos begge hold. Selma bragte Gasværksvejens Skole foran med 2-0.

Elisabeth Kabeya ville dog ikke stå tilbage, og på et strålende sologennembrud reducerede hun til 1-2, da hun erobrede bolden på midten af banen og spurtede fra modstanderne. Men elegante Selma sørgede for, at der ikke blev tvivl om resultat, da hun scorede til 3-1 på et pragtfuldt frispark, og Barbara Ferreira sluttede festen af, da hun med kroppen puffede bolden i nettet til det endelige resultat på 4-1.

Det var absolut en herlig formiddag både vejrmæssigt men også fodboldmæssigt, da begge hold diskede op med fint spil og med masser af lækre detaljer. Det var en fornøjelse at se de dygtige piger, og der er med garanti en del, som vi kommer til at høre mere om på højere sportsligt niveau. I flæng kan nævnes hos Gasværksvejens Skole Selma Lopez, Karla Buhl og Karla Nystrøm, mens Elisebeth Kabeya, Thea Laugesen, Hana Omari og ikke mindst Sofie Linneberg, alle gjorde sig bemærket fra Tove Ditlevsens Skole.