De 16 kredsfinaler er hvert år afslutningen på et hæsblæsende efterår i Ekstra Bladet Skolefodbold.
Skolen ved Sundet klar til slutspillet
Få hold tilbage
Flere end 1300 skoler stillede til start tilbage i august, og nu er kun 16 hold tilbage. Der er blevet spillet hundredevis af kampe, hvor skoleelever landet over har støttet deres helte på sidelinjen.
Det er fedt at se, når der er bannere, larm, farvede ansigter og trommer over det hele. Det er en del af det at spille skolefodbold. Det er ikke kun spillerne på banen, der er en del af det.
Det var i høj grad tilfældet til årets sidste kamp, som blev spillet på Gentofte Stadion. Munkegårdsskolens drenge tog imod drengene fra Skolen ved Sundet til en bidende kold dyst.
Mange tilskuere
Den ene langside på Gentofte Stadion var pakket med tilskuere. Flest fra Munkegårdsskolen, men Sundet kom også med både tog og bus.
Det gav en fest på sidelinjen - godt opildnet af en medlevende stadionspeaker.
Inden kampen var der indmarch for de to hold og tale ved Gentoftes borgmester Hans Toft. Stemningen var elektrisk, selvom det var bidende koldt.
På banen gik de to hold til den fra første fløjt, selvom det aldrig blev en velspillet kredsfinale.
Skolen ved Sundet vandt 2-1 efter forlænget spilletid og er dermed klar til sluspillet til foråret.
Læs alt om kampen senere her på sitet