Flot comeback rakte ikke

Måtte straffe til: Hay-Skolen formåede ellers at komme tilbage i kampen efter pausen

De to hold måtte ud i straffespark for at finde en vinder. Foto: Adam Kristoffersen
De to hold måtte ud i straffespark for at finde en vinder. Foto: Adam Kristoffersen

En kamp har to halvlege. Det var kampen mellem Hay-Skolen og Sortedamskolen et studie i. De første 30 minutter var stort set envejs-trafik ned mod Hay-Skolens mål.

Se kampfakta her.

Kamp i feltet. Foto: Adam Kristoffersen
Kamp i feltet. Foto: Adam Kristoffersen

Vanvittigt målræs afgjort til slut
Én vej før pausen
Det blev dog også til to scoringer midt i halvlegen, da først Andreas Schlosser scorede til 0-1 for gæsterne. Tre minutter senere fordoblede David Minerba udeholdets føring, 0-2 efter 20 minutter.

Syv minutter før pausen fik Sortedamskolens Emil Plaep en advarsel. Det gjorde, at hjemmeholdet kunne komme bedre med i kampen - dog uden, at det gav udbytte i mål. Det var derfor helt på sin plads, at gæsterne kunne gå til pausen med en to-måls føring.

I pausen snakkede Hay-Skolen om, at de skulle have mere koncentration og kommunikation på. Hvorimod Sortedamskolen havde fokus på, at de skulle spille mere simpelt og at de ikke havde vundet kampen endnu.

Kampens bedte Mostapha El-Ali med en af sine flotte dødbolde. Foto: Adam Kristoffersen
Kampens bedte Mostapha El-Ali med en af sine flotte dødbolde. Foto: Adam Kristoffersen

Fart over feltet
Ömer vendte kampen
Hay-Skolens angriber Ömer havde før kampen scoret ni mål i turneringen. I dag ville han gerne udvide den statistik. Efter 35 minutter fik han tilkæmpet sig et straffespark, som han sikkert selv bankede i kassen, 1-2. Blot fire minutter senere opsnappede han så en løs bold i feltet, som han resolut kanonerede i mål til 2-2.

Tennisspiller: Vi er nok favoritter

Kortspil og brændt straffe
De sidste 20 minutter blev noget af et drama. Først reddede Hay-Skolens Alan bolden med hånden på stregen. Klart straffe og rødt kort naturligvis. Gæsternes anfører Søren Isager brændte dog på en velspillende målmand, Baran, stadig 2-2. Trods overtal 11 mod ni i en periode, på grund af endnu en advarsel til hjemmeholdet, så udnyttede Sortedamskolen ikke overtaget.

Hay-Skolen forsvarede sig godt. Foto: Adam Kristoffersen
Hay-Skolen forsvarede sig godt. Foto: Adam Kristoffersen

Kampen endte 2-2 og der skulle straffe til.

Her viste Sortedamskolen sig mest kølige, da de omsatte fire ud af fem skud, hvorimod Hay-Skolen kun fik sat tre i kassen.

Samlet set en fortjent sejr til gæsterne, men hjemmeholdet skal roses for et flot comeback.