Flot teknik førte til sejr

Velfortjent: Fremragende fodboldspil sikrede sejren

Der var god pausesnak hos Niels Steensens Gymnasiums piger. Foto: Søren Nordtorp
Der var god pausesnak hos Niels Steensens Gymnasiums piger. Foto: Søren Nordtorp

I et solbeskinnet Fælledparken skulle Langelinieskolen møde Niels Steensens Gymnasium. Pigerne skulle krydse klinger i en kamp i første runde i Ekstra Bladet Skolefodbold. Det blev en underholdende kamp med mange mål og teknisk svære detaljer på banen.

Se kampfakta her.

Udeholdets tilskuere mødte op til anden halvleg. Foto: Søren Nordtorp
Udeholdets tilskuere mødte op til anden halvleg. Foto: Søren Nordtorp

Se også: TV: Kold spand vand fra start

Drømmestart
Efter kampen blev fløjtet i gang, skulle der kun gå lidt over et minut før kampens første mål blev scoret. Det stod udeholdets Sofie S., for at lave, da hun brød igennem hjemmeholdets forsvar. Hun sendte sikkert bolden i nettet til 1-0.

Herefter lå kampen meget på midten af banen. Dog var det tæt på at hjemmeholdet fik svaret tilbage på chokstarten. Emma Stenius kom alene igennem og fik afsluttet, men blev afvist af en flot redning fra udeholdets målmand Marigona.

Kampen var på det her tidspunkt meget lige, og publikum blev konstant forkælet med fantastiske driblinger fra hjemmeholdets Tone Bonnen, der viste fantastisk teknisk formåen hele kampen igennem.

Men efter godt 20 minutter blev det værre for hjemmeholdet. Sofie S. brød igen igennem hjemmeholdet, og så stod det pludselig 2-0 til gæsterne. Og bare et par minutter senere var Sofie S. igen på pletten. Dette resulterede i, at da dommeren fløjtede til pause, stod der 3-0 på måltavlen.

Der var god opbakning fra hjemmeholdets publikum. Foto: Søren Nordtorp
Der var god opbakning fra hjemmeholdets publikum. Foto: Søren Nordtorp

Se også: TV: Målfarlige trekløvere

Satte tingene på plads
Efter pausen fortsatte gæsterne de gode takter fra første halvleg. Efter godt ti minutter af anden halvleg ramte de overliggeren på et flot langskud. Det var som om, dette blev startskuddet til en flot afslutning på kampen af udeholdet.

Kort tid efter scorede de til 4-0. Denne gang med Sofie S. i oplæggerens rolle, der med en god aflevering til Julie sikkert passerede målmanden.

Sidst på kampen var kræfterne sluppet op for værterne. Det udnyttede Sofie S., der noterede sig for sit fjerde mål, inden Alba sluttede en flot kamp af gæsterne med sin scoring til 6-0. Dette blev også kampens resultat.

Træneren fra Langelinieskolen giver instrukser i pausen. Foto: Søren Nordtorp
Træneren fra Langelinieskolen giver instrukser i pausen. Foto: Søren Nordtorp