Første halvleg var nok

Kendte deres besøgstid: Tre scoringer i første halvleg banede vejen for værterne

Glade vindere fra Nordstrandskolen, som spillede en flot første halvleg. Foto: Niels Torp
Glade vindere fra Nordstrandskolen, som spillede en flot første halvleg. Foto: Niels Torp

En strid vind skabte vanskelige forhold for drengene fra Nordstrandskolen og Løjtegårdsskolen, der tørnede sammen i dagens kamp ved Hollænderhallen i Dragør.

Se kampfakta her.

I første halvleg havde Nordstrandskolen medvind, og det udnyttede de til fulde. Her lavede de tre mål, som skulle vise sig at være nok for værterne, der sidenhen trak sig sejrrigt ud af opgøret.

Se også: Kaptajnens fald

Gik til vaflerne
Det var tydeligt, at flere af spillerne kendte hinanden fra de lokale fodboldklubber. Der blev gået til vaflerne, så det sang i knoglerne. Men heldigvis gik spillerne ikke over stregen, og der var et begrænset antal frispark.

De første 30 minutter var spil til et mål, og Nordstrandskolen formåede med et godt shortpassing-spil at flytte bolden i tiki-taka-trekanter. Det var Nicolai Thornholt, Nicklas Thornsvad og Theis Wedel, der stod for de tre scoringer. Den ene mere gennemført end den anden.

Det havde ikke været ufortjent, hvis Løjtegårdsskolen var kommet på tavlen i første halvleg, da både Sebastian Agø og Lucas Bjerg havde store chancer. Skarpheden udeblev dog i første halvleg.

Nordstrandskolen diskuterer taktik efter en vellykket første halvleg. Foto: Niels Torp
Nordstrandskolen diskuterer taktik efter en vellykket første halvleg. Foto: Niels Torp

Se også: Blæste til angreb

Spænding
I anden halvleg var det Løjtegårdsskolen, der tog teten. Først scorede Sebastian Steen på et smukt langskud, som ramte undersiden af overliggeren og sprang i mål. Mathias Gargas formåede at skabe yderligere spænding, da han slap fri i feltet og fulgte op på en ripost.

Dermed stod den 3-2, men gæsterne formåede ikke at udligne, og derfor er Nordstrandskolen klar til fjerde runde i Ekstra Bladet Skolefodbold. Her skal de møde Store Magleby Skole.

Der var et stort fremmøde, da Nordstrandskolen besejrede Løjtegårdsskolen med 3-2. Foto: Niels Torp
Der var et stort fremmøde, da Nordstrandskolen besejrede Løjtegårdsskolen med 3-2. Foto: Niels Torp
 

KAMPFAKTA:

Resultat:
Nordstrandskolen - Løjtegårdsskolen, 3-2

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Nicklas Thornsvad, Nordstrandskolen
Sebastian Steen, Løjtegårdsskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Frej Hamburger, Løjtegårdsskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere