Fra selvmål til sejr

Kæmpede sig tilbage: Hjemmeholdet startede med at sparke bolden i eget net, men kom tilbage

Drengene fra Katrinedal fik kæmpet sig tilbage og hev sejren i land. (Foto: Josefine Lund Emerek)
Drengene fra Katrinedal fik kæmpet sig tilbage og hev sejren i land. (Foto: Josefine Lund Emerek)

Både Katrinedals Skoles piger og drenge var i kamp i 3. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Vejret var helt i top og drengekampen foregik, som pigernes, bag FC. Københavns træningsanlæg, hvor hjemmeholdet, drengene fra Katrinedals Skole, tog imod gæsterne fra Øster Farimagsgades Skole.

Se også: TV: Målfarlige Mistrati

Det var en ønskestart for gæsterne, da hjemmeholdet, kort efter startfløjtet, lavede selvmål og drengene fra Øster Farimagsgades Skole førte pludselig 1-0.

Se også: TV: De målløse topscorere

Der gik ikke lang tid, før hjemmeholdet scorede igen, denne gang i modstanderens mål.

Denne gang var det Achmed Khalil, som udlignede og bragte sejrsgejsten tilbage til Katrinedals Skole.

Kort efter var hjemmeholdet igen på færde med målet til 2-1 af Thomas Aarøe. Han sikrede sig dermed en pausestilling på 2-1 til holdet fra Katrinedals Skole.

Se kampfakta her.

Drengene gik til stålet. (Foto: Josefine Lund Emerek)
Drengene gik til stålet. (Foto: Josefine Lund Emerek)
 

En ægte holdpræstation
Det var en kamp, hvor begge hold leverede en flot holdpræstation, men en kamp som blev til hjemmeholdets fordel.

Med føringen på 2-1 kom hjemmeholdet også bedst fra start i anden halvleg. De pressede gæsterne hårdt offensivt, og det førte også til endnu et mål til hjemmeholdet.

Denne gang var det af Frederik Eiland, og en 3-1 føring var en realitet. Katrinedals Skole viste flot sammenspil, og vi så også tre forskellige målscore i de første tre mål.

De gav plads for hinanden og fik skabt nogle rigtig fine chancer. Selvom det var en klar føring til hjemmeholdet, kæmpede drengene fra Øster Farimagsgades Skole bravt. De spillede godt og fik skabt sig nogle store chancer, men havde ikke heldet med sig.

Se også: TV: Fairplay i fokus

Satte punktum
Det var en tæt og velspillet kamp, men hjemmeholdet var skarpest foran målet og Achmed Khalil, der gjorde det til 1-1 satte punktum for kampen med en scoring til 4-1 til drengene fra Katrinedals Skole, som kunne glæde sig over at være videre i turneringen.

De tre glade målscorere fra Katrinedals Skole. (Foto: Josefine Lund Emerek)
De tre glade målscorere fra Katrinedals Skole. (Foto: Josefine Lund Emerek)
 

Ekstra Bladet Skolefoddbold talte med den dobbelte målscorer fra Katrinedals Skole Achmed Khalil kort efter kampen:

— Vi spillede rigtig godt og havde meget fint sammenspil. Men vi skal bevæge os mere uden bolden, vi står for meget stille og det skal vi træne til næste kamp.

—— Jeg håber, vi fortsætte med at spille godt og vinde, så skal vi nok gå hele vejen, lød det fra den glade vinder.