Gav den gas

Bragte spændingen tilbage: Efter flot spil og gode mål blev anden halvleg meget spændende

Der var masser af kamp om bolden. Foto: Søren Møller
Der var masser af kamp om bolden. Foto: Søren Møller

Onsdag tog Gasværksvejens Skole imod Søndermarkskolen i Ekstra Bladet Skolefodbold i turneringens 3. runde.

Værterne var kommet til 3. runde efter en sejr på 4-0 mod Skolen ved Søerne i 1. runde og 6-4 mod Lindevangskolen i 2. runde.

Gæsterne var kommet til denne runde efter en sejr på 4-1 mod Vesterbro Ny Skole og 4-0 mod Skolen på La Cours vej.

Se kampfakta her.

Se også: Haki i hopla

Komfortabel føring
Hvis Gasværkvejens Skole drenge de næste par nætter drømmer om, at de kunne være gået videre i Ekstra Bladet Skolefodbold, så er det ganske givet rigtigt. De havde nemlig flere, men specielt én kæmpe chance, der kunne have bragt dem foran mod Søndermarkskolen.

I stedet fik de åbnet for gæsterne, som så kom ind i kampen. På flere tilfældigheder fik de bragt sig i front med 3–0 efter første halvleg.

Dog havde gæsternes første mål klang af verdensklasse. Det var Kristian Heineke, der tog chancen fra 25 meter. Med et flot langskud fik han kanoneret bolden ind i den ene trekantssammenføjning uden nogen mulighed for Mathias Munch i målet.

Mathias stod en flot kamp trods nederlaget. Foto: Søren Møller
Mathias stod en flot kamp trods nederlaget. Foto: Søren Møller

Lidt senere var der koks i værternes forsvar, og de fik ikke rigtig sparket bolden væk. Den blev opfanget af Haki Bedzeti fra udeholdet, der spillede Sigurd Løndal helt fri. Med et fladt skud strøg bolden igen i nettet. Ved denne scoring snorksov det meste af forsvaret hos Gasværksvejens Skole.

Og umiddelbart før pausen tog udeholdet et hurtigt indkast, og Haki trak sig fri ved mållinjen og sendte bolden mellem benene på Mathias.

Haki sørgede for målet til 3-0. Foto: Søren Møller
Haki sørgede for målet til 3-0. Foto: Søren Møller
 
Se også: Fest og farver

Bragte spændingen tilbage
Der blev i pausen omrokeret hos begge hold, og hjemmeholdet vidste, at de skulle og og presse på.

De lagde nu et større pres på udeholdet, og efter otte minutters spil af anden halvleg kom belønningen. Det var Dadi Pórhallson, der fik scoret på en aflevering fra Noah Gryberg.

Nu var ballonen igen fyldt med gas. Værterne pressede nu virkelig på for en yderligere reducering. Specielt efter at Søndermarkskolens Haki Bedzeti skulle ud i ti minutter for at sparke bolden væk, efter at dommeren havde fløjtet.

Denne reducering kom bare et par minutter senere. Det var Carl Bæk, der efter en returbold fra Mirhan Taha fik sendt bolden i kassen.

Stillingen var 2–3, og der var masser af spænding. Men så gik klappen ned for en af hjemmeholdets bedste Dadi Pórhalison. Han begik samme brøler som Haki og sparkede bolden væk, efter dommerens fløjte havde lydt, og han måtte ud resten af kampen.

Det var ikke lige det, værterne havde brug for, når de nu var tvunget til at score.

Søndermarkskolen klarede frisag i de sidste minutter og er videre i Ekstra Bladet Skolefodbold.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Gasværksvejens Skole - Søndermarkskolen, 2-3

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Mohammadreza Mohammadi, Gasværksvejens Skole
Sigurd Løndal, Søndermarkskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Birk Møller, Gasværksvejens Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere