Hattrick og lækkert lob

Super-Daniel: Frisparksmål og køligt lob var blot nogle af de ting, som Daniel viste

Daniel var super, da Nordregårdsskolen vandt 4-0 over Dragør Skole. (Foto: Rasmus Anker)
Daniel var super, da Nordregårdsskolen vandt 4-0 over Dragør Skole. (Foto: Rasmus Anker)

Daniel Rønberg blev hovedperson og hattrick-helt i kampen mellem Dragør Skole og Nordregårdsskolen.

TV: For kvik til Kvikmarken

Lækkert lob
Han skulle ikke bruge lang tid i kampen, før han bragte Nordregårdsskolen foran med 1-0. Nicklas Herløv havde bolden på venstrekanten og fandt Daniel i en farlig position. Han svigtede ikke, og så var han og holdkammeraterne i gang.

Herefter var der mere stilstand i kampen. Vi skal helt hen til anden halvleg for at finde næste scoring. Men igen var det Daniel, der var på spil. Han fik en stikning i dybden, som han køligt lobbede over en hårdt arbejdende og kæmpende keeper i Dragør-målet.

TV: Pilen pegede opad

Det brændte ofte på i Dragør-feltet, men en hårdt kæmpende keeper kom i vejen for meget. (Foto: Rasmus Anker)
Det brændte ofte på i Dragør-feltet, men en hårdt kæmpende keeper kom i vejen for meget. (Foto: Rasmus Anker)
 

Afgørelsen faldt efter frispark
Kort efter blev kampen reelt afgjort. Nordregårdsskolen fik tilkendt et frispark på egen banehalvdel. Mange stillede op for at tage sparket, men det endte med at blive Daniel. Og det viste sig at være en god idé. Han sparkede køligt kuglen op i hjørnet, sikrede sig sit hattrick og afgjorde kampen.

Lykke(n) var ikke lunefuld

Herefter var der ikke meget at komme efter for Dragør-drengene, som kæmpede hårdt. De forsøgte sig med stikninger i bagrummet på Nordregårds-forsvaret, men det lykkedes ikke. De fik dog heller ikke meget pusterum. Et mislykket angreb betød, at flere spillere blev hængende langt oppe i banen. Derfor kunne drengene fra Nordregårdsskolen let og elegant spille sig igennem. Bolden endte hos Andreas Bech, som sikkert scorede til 4-0.

Det blev også kampens resultat og hattrick-Daniel er dermed med til at sende sit hold videre i verdens største skolefodboldturnering.

TV: Julius kunne juble