Juul'ede mod sejr

Lynede to gange: Heibergskolen vandt tæt dyst

En af de mange, mange nærkampe. Foto: Steen Madsen
En af de mange, mange nærkampe. Foto: Steen Madsen

Temperaturen var steget betydeligt, da drengene overtog banen fra pigerne i dysten mellem Heibergskolen og Kildevældsskolen. Meget lidt vind og bagende sol fra en total blå himmel var, hvad vejrguderne diskede op med.

Se kampfakta her

En flot kamp
Drengene fra begge hold kvitterede med en rigtig flot kamp - velspillet og fair - så den var yderst seværdig. Kampen indeholdt alle spillets vidunderlige detaljer, og der blev vist prøver på teknisk godt spil men også tempo og styrke.

Fidusbamsen er klar til kamp

Det var Heibergskolen, som bragte sig foran ved Torben Juul.

Fik straffe
Kildevældsskolen udlignede på straffespark ved Tobias Ejderskov med tilnavnet 'Speedy', og derefter bølgede kampen frem og tilbage.

En del var begyndt at forberede sig til straffespark, nøjagtigt som det var sket, da de to skolers pigehold mødtes tidligere på dagen. Men Mister Juul ville det anderledes og scorede igen, så sejren kom i hus med cifrene 2-1.

Jubel ved scoringen til 2-1. Foto: Steen Madsen
Jubel ved scoringen til 2-1. Foto: Steen Madsen

Har du en god historie?

Det var lidt synd, at vi allerede nu skulle sige farvel til de dygtige drenge fra Kildevældsskolen, der med mødte en svær modstander. Men drengene er klar igen næste år:

- Der er det vores tur, sagde de i kor.

Her kan du følge turneringen