Kaptajnens drenge skudt i sænk

Piraterne slog til: Sortedammens pirater sænkede Kaptajnens drenge

Drengene fra Sortedamsskolen skød Kaptajn Johnsens Skole i sænk. (Foto: Kristian Koefoed)
Drengene fra Sortedamsskolen skød Kaptajn Johnsens Skole i sænk. (Foto: Kristian Koefoed)

Der var aldrig tvivl om udfaldet, da Sortedamskolen tog imod drengene fra Kaptajn Johnsens Skole fra Frederiksberg. Men selv om skuden blev skudt sønder og sammen af Sortedammens pirater, kom alle Johnsens unge kræfter op i redningsbåden, og tog dyrebar erfaring med sig hjem igen.

Se også: TV: Den ultimative gave

Heroisk fight
Bombardementet af bådsmand Magnus’ mål begyndte fra starten af kampen. Efter bare ti minutter havde Magnus’ net fanget tre stk. kanonkugler i nettet. Angrebene var mange og konstante. Var det ikke for heroisk kæmpen fra styrmand Sebastian og co. kunne det være gået meget værre end de 4-0 det stod ved pausen.

Efter pausen bølgede angrebene om muligt endnu vildere ind over agterlanterne på Kaptajn Johnsens skude og individualisterne fra Sortedammen trådte i karakter. Både Vincent Vea og Wilbert Eskildsen på kanterne, sammen Søren Isager og Marcus Bjerg centralt, dikterede med hård hånd slagets gang, hvor de unge matroser fra Frederiksberg ikke kunne stille meget op ved den overlegne fart og fysik fra de Københavnske Søers Skræk.

Angreb, på angreb, på angreb, bød Piraterne fra Sortedamsskolen på. (Foto: Kristian Koefoed)
Angreb, på angreb, på angreb, bød Piraterne fra Sortedamsskolen på. (Foto: Kristian Koefoed)
 

Det hvide flag blev hejst
Den største trussel kom dog fra den teknisk velbegavede Hassan Al-Sofi, der havde holdt igen med målscoringen i første halvleg, men satte hele fire mål ind i træk i anden halvleg.

Det hvide flag blev hejst helt til slut i anden halvleg, da et straffe, begået mod Hurtige Hassan, blev sat ind af fribytternes målmand, Albert Baftijari, til slutresultatet 11-0.

Se også: Himlen åbnede kampen

Hurtige Hassan håber på kredsfinale
Hassan Al-Sofi ser frem mod næste bytte, der sejrer forbi Sortedammen:

— Det var dejligt at få en god start i dag. Vi rammer ikke hinanden helt som vi gerne vil, men mange ting fungerede og vi lægger et godt pres på dem.

— Vi har et rigtig godt hold både oppe foran og bagved, som sagtens kan komme langt – måske til kredsfinalen, siger topscoreren med et smil.

Spillerne fra Kaptajns Johnsens skole kan, trods den gedigne kølhaling, tage værdifuld erfaring med til næste års turnering, da mange af spillerne kommer helt nede fra 6.klasse.

Se også: Hattrick og lækkert lob

1 af 2 Kaptajn Johnsens drenge kunne intet stille op mod Hurtige Hassan og co. (Foto: Kristian Koefoed)
2 af 2 Drengene fra Sortedamsskolen skød Kaptajn Johnsens Skole i sænk. (Foto: Kristian Koefoed)