Keeper med boksehandsker og tandbeskytter

Stille dag: Osama Samsam havde ikke meget at lave i målet - og tog på skovtur

Det kunne også blive til et par bokseslag uden boksehandsker. Foto: Henrik Schou
Det kunne også blive til et par bokseslag uden boksehandsker. Foto: Henrik Schou

I anden runde af Ekstra Bladet Skolefodbold tørnede drengene fra Utterslev Skole og Al Quds Skole sammen. Og det blev et målrigt opgør, hvor hjemmeholdet var i hopla.

Se kampfakta her

Styrede kampen
Utterslev satte sig hurtigt på kampen og bragte sig i spidsen efter blot halvandet minut. Al Quds Skole var efter målet noget slukørede.

Man skulle tro, Osama var tæt på målet, som han står klar til at redde. Men han var godt ude i marken. Foto: Henrik Schou
Man skulle tro, Osama var tæt på målet, som han står klar til at redde. Men han var godt ude i marken. Foto: Henrik Schou

De havde meget svært ved at passere midterlinjen for at komme i angreb. Utterslev var simpelthen for gode. De tromlede derudad som et godstog, der ikke ville stoppe. Her var især angriberen Soufiane Mai brandvarm, da han med to kasser i første halvleg kunne tage sit hold med til pause på en føring med hele 6-0.

Scorede på samlebånd

Kedeligt på kassen
Utterslevs keeper Osama Samsam havde ikke meget at lave i kampen.

- Jeg kedede mig faktisk, forklarede han.

Han havde også så lidt at lave, at han undervejs i kampen af og til sad ned i græsset, slog flik-flak eller andet, mens han kunne følge sine holdkammerater.

Osama havde tid til at pille græs, mens spillet foregik oppe hos Al Quds forsvar. Foto: Henrik Schou
Osama havde tid til at pille græs, mens spillet foregik oppe hos Al Quds forsvar. Foto: Henrik Schou

Og så kom han også til at tage en skovtur eller to. Laaaangt væk fra målet.

Når bolden ikke kommer til én, må man jo komme til den. Foto: Henrik Schou
Når bolden ikke kommer til én, må man jo komme til den. Foto: Henrik Schou

Havde de bedste nerver

Boksehandsker går ikke
Osama måtte dog lade se sig passere en enkelt gang af Jaudat Chabayta, der på en friløber meget køligt kunne lægge bolden i nettet. Osama havde til sit forsvar heller ikke det helt rigtige udstyr for en top målmand med. Han havde nemlig hverken skinner eller rigtige målmandshansker på.

Galleri: Utterslev Skole - Al Quds Skole

I stedet havde Utterslev-målmanden forsøgt sig at stå med sine boksehandsker på, men her sagde dommeren klart nej. Af andet bokseudstyr fik han dog lov at beholde sin tandbeskytter på.

En pænt afgørende tackling, hvis der ikke skal være frit mål få sekunder senere. Foto: Henrik Schou
En pænt afgørende tackling, hvis der ikke skal være frit mål få sekunder senere. Foto: Henrik Schou

Mål og assist: Nadja kampens dronning

Mere lige i anden halvleg
Kampen blev mere jævnbyrdig i anden halvleg, hvor Al Quds Skole forsøgte at stå højere i banen, hvilket gav dem et mål at tage hjem på. Målmanden fra Al Quds Skole, Kasem Ayoub, stod også en brag af en anden halvleg. Han afviste angriberne utallige gange og skulle kun samle bolden ud af nettet fire gange i anden halvleg.

Utterslev Skole vandt dermed 10-1 og er videre til næste runde.

TV: Igangsatte vanvittigt comeback