Kendskabets dyst om håneretten

På samme hold til hverdag: Der vrimlede med spillere, der kendte hinanden i intens dyst

Frederik Carlsen fra Gasværksvej spillede et brav af en kamp. Foto: Tobias Ilum
Frederik Carlsen fra Gasværksvej spillede et brav af en kamp. Foto: Tobias Ilum

Med blot en kilometer mellem Gasværksvejens Skole og Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro var der lagt op til det helt store derby.

Se kampfakta her.

Holdkammerater og venner i dyst om at gå videre
De to hold fra Vesterbro kendte hinanden indgående på forhånd, da flere af spillerne til dagligt spiller fodbold i den lokale klub Vestia eller er kammerater i fritiden. Faktisk spiller hele 12 af de to spillere på samme hold i Vestia. Der var dermed lagt op til en kamp om håneretten.

Dette kunne ses fra kampens start. Begge hold startede noget nervøst og de første 15 minutter viste, at dette kunne gå hen og blive en meget lige kamp, hvor dem som fik styr på nerverne først ville trække sig sejrrigt ud af kampen. Gasværksvejens Skole skabte den første store chance efter 12 minutter, men Vasilije Barjaktarovics afslutning gik tæt forbi mål. Selvom Gasværksvejen havde haft de fleste chancer, var det Tove Ditlevsens Skole, der kom foran efter 17 minutter, da deres topangriber Bejsan Sakiri fik blokeret målmandens spark og nemt kunne ligge bolden i et frit mål.

TV: Skøjterne skiftet ud med støvler

Udeholdet med overtaget
Efter 25 minutter var kampen dog stadig helt lige og meget taktisk præget, dog stadigvæk med overvægt af skyd og chancer til Gasværksvejen-holdet, der kort inden halvleg endelig fik hul på målscoringerne. Efter lidt forvirring omkring en episode, hvor fairplay-modtageren Arthur Zeuner hellere ville sikre sig, at modstanderen var okay end, at spille til dommeren fløjtede, kunne kantspilleren August Gade brage den i mål efter en flot assist fra kampens spiller Frederik Carlsen. Det var dermed helt lige ved halvleg.

TV: Genial mandsopdækning gav pote

God opbakning fra de ældste elever
Flere af de ældste elever fra Gasværksvejen havde fået lov til at bruge formiddagen på at tage ud og se lokalderbyet. Om dette gjorde forskellen skal jeg ikke kunne sige, men Gasværksvejens Skole kom bragende fra starten af anden halvleg.

Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Tobias Ilum
Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Tobias Ilum

Indenfor de første otte minutter måtte et ellers godt spillende Tove Ditlevsens forsvar styret af kampens spiller Kalle Andersen, hente bolden ud af målet tre gange. Asger Krüger viste fremragende angrebstalent og scorede to kasser efter fornemt spil. Elias Wallevik viste målnæse ved at score på en retur fra målmanden.
Kalle Andersen spillede et brag af en kamp for Tove Ditlevsens Skole. Foto: Tobias Ilum
Kalle Andersen spillede et brag af en kamp for Tove Ditlevsens Skole. Foto: Tobias Ilum

4-1 og så skulle man tro, at den kamp var lukket, men Tove Ditslevsen-mandskabet ville ikke give op og fik svaret hurtigt igen, da Husnan Iqbal efter 12 minutter af anden halvleg fik reduceret på en fornem afslutning efter godt forarbejde af højre backen William Thomson. Dette gav holdet ny energi, og de kæmpede hårdt for at nå endnu en reducering.

Ingen gevinst af anstrengelserne
Tove Ditlevsens Skole måtte dog sande, at anstrengelserne ikke bar frugt og kunne se Gasværksvejens Skolen udbygge føringen til 5-2 efter 20 minutter, da forsvarsgeneralen Johannes Sverdrup med et fremragende hovedstød efter hjørnespark heade bolden i mål. Målet tog pusten fra et ellers godt kæmpende og velspillende Tove Ditlevsens hold, der må ærgre sig over at møde et, på dagen, bedre hold fra Gasværksvej. Eller som dommeren Henrik, med flere skolefodboldkampe på CV'et, sagde efter kampen:

- Ærgerligt at I lige skulle møde hinanden i første runde, I kunne begge være kommet langt.

Lokalbraget på Vesterbro blev altså en fremragende fodboldkamp med at den nerve, intensitet og fight som hører sig til, når der spilles om håneretten.