Lækkert hår var nok

Hårdt arbejde: Det blev en tæt affære, men drengene med det lækre hår hev stikket hjem

Håret var sat til kampen, hvor sejren blev hevet i land. (Foto: Kristian Koefoed)
Håret var sat til kampen, hvor sejren blev hevet i land. (Foto: Kristian Koefoed)

Til lyden af Champions League-hymnen gik de to hold på banen til, hvad der blev et intenst og spændende opgør, hvor chancerne var mange og til tider store. 

Kunstgræsbanen på Gentofte Stadion, hvor der også er tegnet op til amerikansk fodbold, lagde underlag til opgøret mellem Skovshoved Skole – der havde mange specielle frisurer på banen og masser af god lir uden for banen. De tog imod Vadgård Skole fra Søborg, som også havde medbragt masser af attitude på, men især også udenfor banen, i form af 15-20 klassekammerater, der råbte, skreg og bakkede op gennem hele kampen.

Se kampfakta her.

Se også: Den 12. mand

Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Kristian Koefoed)
Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Kristian Koefoed)
 

Udeholdet startede bedst
Koret fik noget at juble over allerede i det første minut, hvor Khwaja Rahimi vandt løbeduellen over Skovshoved-forsvaret og iskoldt lagde bolden i kassen. Vadgård begyndte bedst og vandt kampen om midtbanen.

Men stille og roligt satte det fysisk stærke hjemmehold sig igennem, anført af Simon Beck og kaptajn Philip Hildebrandt. Det resulterede i en flot udligning, hvor et hurtigt taget frispark fandt en rådsnar Simon i dybden, der overlistede Vadgård-keeper, Anton Sørensen. Inden pausen fik Skovshoved også vendt opgøret i deres favør, da Carl Rühmann scorede til 2-1 kort før pausefløjtet.

Se også: Heftigt comeback

Fysisk affære
Anden halvleg var igen en fysisk intens kamp, som Skovhoved vandt via nogle hærdebrede og løbevillige spillere, og trods et optimistisk pres fra Vadgård, der også gav en scoring fra lille og hurtige Mican Atici. Carl Rühmann havde dog forinden sat sit andet mål i kassen. Vadgård fik en gylden dobbeltchance for at tvinge opgøret i straffe, da først stolpe og siden et overplaceret spark for frit mål gav Skovserne koldsved på panden. Men stormen blev reddet af og dommerens sidste fløjt sendte hjemmeholdet videre med en sejr på 3-2.

Vi fangede midtbanedynamoen fra Skovshoved Simon Beck efter kampen.

— Det var et hårdt og intenst opgør, hvor man kunne se, at begge hold virkelig ville vinde. Så jeg er glad for, at vi kunne holde føringen til sidst. Vi dominerede fysisk, og jeg håber, at vi møder et lignende hold i næste runde. Bare det ikke er sådan nogle små tekniske hurtige nogle, der kan løbe rundt om os, lød beskeden.