Lavede en Leicester

Planen klar: Maglegård var presset i bund, men nappede sejren til sidst

Dyssegård (i hvid) var mest boldbesiddende. Foto: Kristoffer Serup
Dyssegård (i hvid) var mest boldbesiddende. Foto: Kristoffer Serup

Dyssegårdskolen satte sig på spillet fra dommerens første fløjt, da de mødte pigerne fra Maglegårdsskolen.

Se kampfakta her

Styrede spillet
Holdet havde de bedste pasningsspillere på banen. De trykkede derfor deres modstandere fra Maglegårdsskolen, der måtte forsvare målet med næb og klør, fuldstændig i bund.

Pilede afsted på kontra

Heldigvis for Maglegårdsskolen havde keeper Laura Scheuer den bedste dag på kontoret, da hun simpelthen var en mur i den sidste skanse af defensiven.

For resten af Maglegård-holdet var det dog en mere sløv start, for efter de første 15 minutter fløjtede dommeren for om-indkast for fjerde gang. Og selv træneren kunne ikke lade være med at smile.

TV: Victors victory i angrebet

Laura god i målet
Efter små 20 minutter var Maglegårdsskolen stadig presset godt i bund, men det er stadig ikke lykkedes at passere Laura i målet.

Træneren Kristian fra Maglegårdsskolen afslørede dog, at det var planen, at spillerne skulle stå dybt banen og kompakt i kæderne. Og så skulle der satses på omstillinger til hurtige angribere. Måske inspireret af de nuværende engelske mestre fra Leicester.

TV: Optimale betingelser gav pote

Stadig ingen mål
Planen lykkedes indtil pausen, hvor den stadig stod 0-0.

Det boldbesiddende hold fra Dyssegård snakkede i pausen om at ville bringe spillet mere ud på kanterne og forsørge at teste keeperen mere med nogle skud udefra.

Anden halvleg startede, som første sluttede. Med Dyssegårdsskolen i total kontrol. Men med store problemer i forhold til at putte bolden i kassen. Efter 15 minutter så det dog ud til, at de fik scoret, da Dyssegårdsskolens med en flot pasning fandt angriberne, som dog ikke fik bolden i mål.

Tabte trods mål efter 12 sekunder

Et enkelt mål
Men så kom målet. Mod spil og chancer fik Maglegård bragt sig foran. Ud af ingenting driblede Eva Scheel fra Maglegårdsskolen forbi hele Dyssegårdskolens forsvar med direkte kurs mod målet. Men inden hun nåede så langt, trak Emily Grønbech i nødbremsen for Dyssegård.

Hun indkasserede et gult kort, og Dyssegård kom i undertal. Efter et forsvarskok fik Alberte Andersen sendt bolden i mål til 1-0 til Maglegård. Kampens resultat.

Profil: Har fodboldgenerne fra min far