Ligemændene mødtes

Flot kamp: Det endte dog alligevel med en vinder

De to skoler skiftedes til at have et spillemæssigt overtag i de to halvlege. Foto: Tobias Ilum
De to skoler skiftedes til at have et spillemæssigt overtag i de to halvlege. Foto: Tobias Ilum

Duggen lå tungt på kunsten i den skønne morgen sol. Holdet fra Gasværksvejens Skole var klar til at tage imod gæsterne fra Ålholm Skole på Bavnehøj Idrætsanlæg. Det var en kamp, der på trods af stor overtag til hjemmeholdet skulle vise sig at blive en tæt affære.

Se kampfakta her.

Mange var mødt op for at se den spændende kamp. Foto: Tobias Ilum
Mange var mødt op for at se den spændende kamp. Foto: Tobias Ilum

Se også: TV: Kongerne i kamp

Målløs første halvleg
Det var værterne, der kom bedst fra start. De satte sig på spillet med det samme. Det spillemæssige overtag gjorde, at de åbnede ud med flere gode chancer for at komme foran.

Efter 12 minutter spillede hjemmeholdet sig frem til en stor chance. Men gæsternes målmand Benjamin Larsen reddede flot. Det viste sig, at Benjamin aldrig rigtig havde stået på mål før. Han stod da også hele kampen uden handsker. Han havde flere gode redninger i løbet af kampen.

Benjamin modtog efter kampen Fairplay-prisen for at tage en for holdet på mål og gå forrest med god attitude.

Mange tilskuere overværede kampen. Foto: Tobias Ilum
Mange tilskuere overværede kampen. Foto: Tobias Ilum

Se også: Humøret i højsædet

Overtog banen
Hjemmeholdet formåde at bevare det spillemæssige overtag, men gæsternes forsvar stod flot imod presset. Det lykkedes også til tider at svare igen. Især takket være deres fremragende angriber Alem Hodzic, som spillede en forrygende kamp oppe foran.

Det var da også Alem, som havde første halvlegs største chance. Han kom flot alene igennem med målmanden. Alem Hodzic var guld værd for gæsterne. Han modtog efter kampen også fidusbamsen som holdets bedst spiller.

Hjemmeholdet vadede i chancer. Men de kunne bare ikke få den ind. Første halvleg endte dermed målløs.

Alem Hodzic med sin velfortjente fidusbamse. Foto: Tobias Ilum
Alem Hodzic med sin velfortjente fidusbamse. Foto: Tobias Ilum

Se også: Dygtige brødre

Gang i målene
Anden halvleg startede som første halvleg sluttede. Med et klart spilovertag til værterne. Men efter 38 minutter var det igen gæsternes nummer 10, Alem som havde en kæmpe chance. Den røg på overliggeren.

Efter 40 minutter kom der endelig gang i målene. August Gade fra hjemmeholdet kom med et par gode driblinger på kanten ind i feltet. Han prikkede den flot forbi målmanden.

August Gade vandt DM i Panna sidste år. Og her spillede han generelt en flot kamp med masser af gode auktioner, driblinger og tricks. Gade modtog efter kampen fidusen for at være hjemmeholdets bedste spiller.

August Gade med sin velfortjente fidusbamse. Foto: Tobias Ilum
August Gade med sin velfortjente fidusbamse. Foto: Tobias Ilum

Se også: TV: Målfarlige trekløvere

Kæmpede igen
Hjemmeholdet formåde dog ikke at holde føringen længe. Alem fik endelig scoret efter en mindre forsvarsfejl. Kampen var dermed helt lige igen med et kvarter tilbage. Værterne skulle dog vise sig at være stærkest.

Efter en dødbold opstod der lidt tilfældigt spil i feltet, og bolden endte for fødderne af Cornelius Bæk. Han sparkede sikkert bolden i kassen. Han sikrede sit hold en 2-1 sejr.

De tre præmievindere. Foto: Tobias Ilum
De tre præmievindere. Foto: Tobias Ilum

Se også: Brændte fra pletten

Talstærkt publikum
Gasværksvejens Skole var mødt op med op til 100 tilskuere. Alle 7., 8., og 9. klasserne var inviteret til fodbold denne fredag morgen. Den store mængde tilskuere fik lov at overvære en velspillet og meget spændende kamp, som i sidste ende fandt sin rigtige vinder, nemlig hjemmeholdet.

Hjemmeholdets tilskuere var glade for drengenes sejr. Foto; Tobias Ilum
Hjemmeholdets tilskuere var glade for drengenes sejr. Foto; Tobias Ilum