Lykke(n) var ikke lunefuld

Glæde på flaske: Drengen med det gyldne navn viste storspil i lokalopgør

Drengen med det glade navn viste vejen i dagens opgør. (Foto: Steen Madsen)
Drengen med det glade navn viste vejen i dagens opgør. (Foto: Steen Madsen)

Mandag tog drengene fra Skelgårdsskolen imod Store Magleby Skoles drenge. Det var to gode hold fra Amager, der mødtes på Skelgårdsskolen i dag. Begge hold var spækket med spillere, som til daglig er at finde i fodboldklubber på Amager.

TV: Julius kunne juble

Klar fra start
Ingen blev skuffet over starten af kampen, da der var gang i den fra første fløjt. Store Magleby-drengene startede bedst og efter blot et minuts spil, bragte Lukas Frederiksen udeholdet foran på et flot langskud. Herefter kom Skelgårdsskolen mere med i kampen og havde en del spil. Det endte dog ofte i for lange stikninger til de forreste. I slutningen af halvlegen øgede Mikkel Larsen til en pausestilling på 2 – 0. Anden halvleg startede næsten som første, og der stod Store Magleby på resten af kampen. Store Magleby-drengene kom på 4-0, inden den flittige Andreas Bruhn Hansen fik begrænset nederlaget. Store Magleby fik derfor en sejr på 4-1 med sig hjem.

Store Magleby-drengene viste deres talenter frem i første runde-opgøret på Amager. (Foto: Steen Madsen)
Store Magleby-drengene viste deres talenter frem i første runde-opgøret på Amager. (Foto: Steen Madsen)
 

TV: For kvik til Kvikmarken

Lykke vil gerne skrive
Kampens suverænt bedste spiller blev Store Magleby Skoles Mads Lykke. I første halvleg gik stort set al opbyggende spil via Mads' støvler. Vi fangede Mads til en kommentar efter kampen.

— Nej, jeg tror ikke, at jeg skal være professionel, når jeg er færdig med skole. Det tror jeg ikke, at mit talent rækker til. Der er langt fra skolefodbold til seniorfodbold. Jeg kunne dog godt tænke mig at læse til journalist, udtalte Mads Lykke til Ekstra Bladet Skolefodbold med et smil, der matchede til hans navn.   

Mads Lykke viste imponerende styrke, men vil umiddelbart holde sig til at skrive. (Foto: Steen Madsen)
Mads Lykke viste imponerende styrke, men vil umiddelbart holde sig til at skrive. (Foto: Steen Madsen)